You are here

Etisk råd-medlem sammenligner homoseksualitet med pædofili

Modkraft.dk skriver idag:

Københavns Kommune har i slutningen af marts måned godkendt to homoseksuelle par som plejefamilier for anbragte børn.

Det er første gang at den slags tilladelser bliver givet til homoseksuelle familier, og det hilses velkommen af blandt andet lederen af Center for Familiepleje, Klaus Wilmann.

Han erklærer, at homoseksuelle i lige så høj grad som heteroseksuelle par kan erklæres egnede til at være plejefamilie.

– Vi har det sådan, at en familie bestående af to mænd eller to kvinder kan have samme kvaliteter som andre familier, udtalte han i forbindelse med tilladelsen.

»Ikke normalt«
Men ikke alle hilser tiltaget velkomment. Medlem af Etisk Råd og valgmenighedspræst, Morten Kvist, har sat sindene i kog i forbindelse med udtalelser imod det rimelige i ligestillingen mellem homo- og hetero-familier.

Kvist siger, at homoseksualitet er »unormalt«, og han mener derfor heller ikke, at homoseksuelle er egnede til at virke som »rollemodeller« for børn. Ifølge Kvist, skal en god plejefamilie være så normal som overhovedet muligt.

I et interview til Politiken onsdag den 2. april 2008, udtaler Kvist, at »to homoseksuelle mænd af gode grunde ikke kan være far for et barn, på samme måde som en heteroseksuel mand kan være det.«

Som videre begrundelse for sin skepsis, mener Kvist at plejetilladelser vil »medføre unødvendig irritation over for de homoseksuelle« og at »de homoseksuelle er bedre tjent med at være en respekteret afvigelse fra det normale.«

»Forkastelige udtalelser«
Kvists udtalelser om homoseksuelle plejepersonaler har fået Radikal Ungdom til at reagere. De unge finder Kvists udtalelser forkastelige. De mener samtidig, at tiden er inde til at nedlægge Etisk Råd, selvom Morten Kvist har pointeret, at hans udtalelser ikke har noget at gøre med hans virke som medlem af Etisk Råd.

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL) har også reageret på Morten Kvists udtalelser. Foreningen finder det upassende at kalde det heteroseksuelle parforhold for den eneste normale familiekonstellation, og påpeger samtidigt at det er en myte, at børn til homoseksuelle blive chikaneret på grund af deres forældres seksualitet.

Læs mere på:
Etisk råd-medlem sammenligner homoseksualitet med pædofili (Modkraft.dk)

Nyheder: