Hvert land en stemme i EUs ministerråd

I en kommentar til Hans Flensted-Jensen på hans blog har jeg skrevet følgende om hans indlæg Det europæiske projekt er et fælles projekt:

Hmm.

EU er et liberalistisk projekt og det er jeg imod.

Jeg er også imod, at Folketinget ikke mere er suverænt enelovgiver. Nu skal Folketinget "samarbejde" med de andre lande, hvor Danmark for det meste ikke kan fastsætte hårdere krav på eksempelvis hårfarver. Hårfarver der vel at mærke kan give allergi chok kan idag købes i dagligvarehandelen. Det er et sted, hvor det halter gevaldigt med EU projektet.

EU har tømt Folketinget for indhold, så lovgivningsprocessen er mere eller mindre fastlåst i lange lovgivningsprocedurer med de andre i EU. Tilbage er kontrolfunktionen, som EU endnu ikke har kastet sig over. Derfor siger jeg med rette, at når lovgivere får mindre at lovgive om. Så udvikler de sig til kontrollanter.

Jeg går ind for, at lovgivningsmagten skal tilbageføres til Folketinget. Det skal være Folketinget, som suverænt skal bestemme på alle områder.

Jeg er ikke imod samhandel med andre lande (også uden for EU-sektoren). Jeg er imod frihandel uden nogen form for begrænsning af varer, som EUs indre marked for mig står for.

Vi har ikke brug for endnu en supermagt i verdenen og mindst af alt skal EU ikke være nogen form for stat. Det være sig en føderal eller andre former for spin-tiltag fra ja-siden.

Jeg går ind for maksimal dansk indflydelse i EU og vil have afskaffet både kvalificeret flertal og det dobbelte flertal i ministerrådet. Hvért land skal kun have én stemme i ministerrådet, hvor afgørelse f.eks. kan afgøres med 2/3-del flertal. Men veto-retten skal bestå.