DR P1 Orientering d. 22. marts 2007:
Sædvanligvis bliver dødstallet i krige og katastrofer overdrevet. Sådan er det ikke med Irak. De officielle dødstal er helt usandsynlige og en kritisk undersøgelse fra sidste år er nærmest blevet undertrykt.
Når medier rapporterer fra krigs- og katastrofezoner er der sædvanligvis en tendens til at overdrive tabstallene.
Det stik modsatte gør sig gældende i tilfældet Irak, hvor regeringens egne og mange vestlige opgørelser opererer med tabstal så lave som 50-70.000 døde siden invasionen for fire år siden.
Sidste oktober offentliggjorde tidsskriftet the Lancet en amerikansk undersøgelse, som anslog at 655.000 irakere er døde som følge af krigen.
Men den undersøgelse har blandt andet regeringen i Washington sået kraftigt tvivl ved og medierne har tilsyneladende hurtigt lagt den på hylden.
Når politikere ikke kan lide videnskabens resultater, så har politikere en tendens til enten at finde en af de få, som er uenige, sådan som det også er sket i klimadiskussionen, eller at give indtryk af, at dette er meget mere kontroversielt end det faktisk er.
"Jeg tror det er det der er sket med vores studie", siger Les Roberts fra Colombia Universitetet i New York. Medvirkende: Les Roberts fra Colombia Universitetet i New York.
Af Kirsten Larsen
Hør mere på DR Online:
Politikere underdriver krigens tabstal
Nyheder:
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments