denmarkonline.dk har modtaget følgende:
Kai Dalsgaard, Ulfborg, De Grønne skriver i et læserbrev d. 18. marts 2007
På søndag har EU vedtaget at fejre sin 50-års fødselsdag. Spørgsmålet er om der er grund til at juble over det eller om det ville være en fordel for Danmark at melde sig ud.
EU´s rolle kan belyses med flg. eksempler:
1. Som ikke medlem af EU kan Norge igen vise sin udenrigspolitiske selvstændighed ved i lørdags at anerkende den nye palæstinensiske regering, mens Danmark må afvente EU´s holdning.
2. Med sit statsunderstøttede landbrug er EU med til at sænke prisen på de varer som u-landene uden statsstøtte skal leve af. Det betyder at EU-varerne udkonkurrerer disse varer til en pris under produktionen. og efterlader u-landsbefolkningen i den yderste nød.
3. I 2007 har EU vedtaget at støtte produktionen af tobak med mere end 2 milliarder kr samtidig med at Danmark med den anden hånd arbejder på rygeforbud af sundhedsmæssige grunde. Erhvervsmæssige hensyn spiller en større rolle end sundhed og miljø i EU.
4. EU understøtter USA´s planer om opstilling af missilskjold som statsministeren betegner som "positivt og konstruktivt" trods befolkningens protester. Militær oprustning, erhvervs- politik og afhængighed af USA hører sammen.
I gamle dage hed det "Ingen over eller ved siden af Folketinget", nu er Folketinget bundet af EU´s beslutninger, ellers venter domstolen!
Nyheder:
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments

denmarkonline.dk