Grundlovskomiteen 2003 vedr. Irak-krigen (GK2003) skriver i et brev af 14. marts 2007, at der er 3.270 biintervenienter. Det er et rekord antal. Men da sagen forventes at skulle vare i lang tid endnu, beder GK2003 om din støtte i sagen om den ulovlige danske indtræden i Irak krigen i 2003.
Det koster kun Kr. 200,- at være støttesagsøger og du påtager dig ikke nogen forpligtigelse ud over at du støtte de 26 i retssagen imod Anders Fogh Rasmussen og resten af regeringen. (Hvoraf der var nogle ministre, som ikke engang var mødt frem for at stemme om dansk deltagelse i Irak krigen 2003 !)
Det er desværre kun danske statsborgere, der kan være bi-intervenienter. Men du kan støtte økonomisk alligevel på deres konto nr. 0271-10082897
Læs mere i uddrag fra pjece fra GK2003:
Danmark gik i 2003 i krig i Irak på trods af, at FNs sikkerhedsråd ikke havde besluttet at føre krig.
Det følger af Grundloven, at Danmark kun kan anvende militær magt i overensstemmelse med FN-beslutninger – eller som forsvar mod angreb. Danmarks angrebskrig i Irak er altså en klar overtrædelse af Grundloven.
Vi vil sikre, at Grundloven ikke igen bliver overtrådt i forbindelse med nye militære angreb i strid med FNs vedtagelser.
Beslutningen om at sende danske tropper i krig i Irak blev truffet af et smalt folketingsflertal – 61 stemte for, 50 stemte imod (68 udblev). I et spørgsmål om krig og fred. Liv og død.
Retssag om brud på Grundloven
Derfor blev Grundlovskomiteen 2003 vedr. Irak-krigen etableret. Og den 11. oktober 2005 anlagde 24 danske statsborgere sag mod statsministeren. Sagsøgerne vil have rettens ord for, at Danmarks deltagelse i angrebet på Irak er i strid med Grundloven. Sagen føres af advokaterne Christian Harlang og Bjørn Elmquist.Vi skal én gang for alle have slået fast, at Grundloven ikke kan tilsidesættes af et simpelt folketingsflertal. Ellers risikerer vi, at det vil gentage sig med flere ulykkelige krige til følge. Krigen har allerede kostet tusinder af døde og lemlæstede. Iraks infrastruktur er smadret, og landet er berøvet milliarder.
Uden for angribernes rækker er der næsten overalt i verden enighed om, at krigen er i strid med international ret.
Besøg Grundlovskomiteen 2003
Nyheder:
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments