You are here

Danmark udviskes!

denmarkonline.dk har modtaget følgende:
Kai Dalsgaard, udenrigspolitisk ordfører for De Grønne skriver:

Sådan viste Danmark endnu engang sit anonyme ansigt i FN´s Sikkerhedsråd, da man stemte om en fælles arabisk resolution. Denne ville have fordømt Israelsk massakre på civile palæstinensere i Gaza og opfordret Sikkerhedsrådet til at sørge for, at civilbefolkningen blev beskyttet internationalt og de israelske styrker trukket væk fra Gaza.

USA nedlagde veto, mens 4 medlemmer undlod, nemlig England, Danmark, Japan og Slovakiet. 10 stemte for.

Derfor har det tidligere folketingsmedlem for Venstre Bente Nielsen fuldstændig ret når hun i sin afskedsberetning for FN-forbundet udtaler, at Danmarks renomme har lidt skade p.g.a.det tætte parløb med Bush og at det har indskrænket vore handlemuligheder. Hun udtalte: "Danmarks gennemslagskraft som en af FN´s største støtter og bidragsydere gennem tiderne  - som et lille land der ikke plejer egne interesser - er ikke længere til stede i samme grad som før".

Vi ønsker at regeringen bringer en dokumentation for Danmarks stillingtagen i Sikkerhedsrådet, så man rettelig kan vurdere om Danmark er "en formummet skælm" der skjuler sig bag USAs interesser.

Nyheder: