You are here

EU-topmøde fastholder reformplaner

Submitted by Nutcracker on 16 June, 2006 - 21:52

Uanset om der bliver tale om en egentlig nyskrevet forfatning, fastholdt stats- og regeringslederne i EU på deres topmøde i den forgangne uge, at der skal tages fat på grundlæggende reformer af beslutningsprocesser m.v. med start i 2007, og at de afgørende beslutninger samt nationale godkendelser skal finde sted i 2008, og før evt. yderligere udvidelser af EU. Dog skal der være endnu et års "tænkepause", hvor især vælgerne skal undlade at tænke på EU, indtil det franske præsidentvalg er overstået. Men efter det vil den tyske og franske regering samt Europaparlamentet for alvor kræve fart over feltet.


 
Sakset fra Europa-parlamentets nyhedsbrev:
Som altid indledtes topmødet med et oplæg fra Europa-Parlamentets formand.
Josep Borrell understregede i sin tale, at selv om EU's institutioner i det daglige arbejde fungerer fint, så er problemerne omkring legitimitet og effektivitet ved at blive alvorlige og bevæge sig ind i en ond cirkel.

"Den tænkepause, der startede for et år siden er nu endt uden enighed om vejen frem for Forfatningstraktaten og der er heller ikke fremlagt nogen Plan B", sagde Formanden. "Men nu må handles og der skal i hvert tilfælde findes en løsning før næste valg til Europa-Parlamentet i 2009",understregede Josep Borrell.

Han gentog Kommissionsformand Barroso's advarsel om at erstatte Projekt Europa med projekternes Europa.

Læs hele talen her, på engelsk:
http://www.europarl.europa.eu/president/speeches/en/files/sp0104.htm


Opsummering af topmødets beslutninger ...

...
kan findes på BBC's netsted
her:
http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/5085772.stm

 


 

 

Nyheder: