You are here

EU: Rygterne om servicedirektivets død er stærkt overdrevne

"Servicedirektivet bliver ændret, men ikke afgørende. Derfor skal det droppes i sin helhed. Det er parolen for en europæiske aktionsdag den 15. oktober.

De danske medier har tit erklæret EU Kommissionens berygtede servicedirektiv for dødt, eller varslet nye versioner af direktivet. Men i oktober tager EU Parlamentet for alvor hul på behandlingen af direktivet, og selvom der er mange ændringsforslag, tager de udgangspunkt i Kommissionens forslag.

Direktivet, der også kaldes Bolkestein-direktivet efter manden bag forslaget, tidl. kommissær for det indre marked, Frits Bolkestein, er mest kendt for at være en bombe under overenskomster på arbejdsmarkedet. Men der er gode muligheder for, at netop dét skrækscenario holdes fra døren, når Europa-Parlamentet trykker på knapperne.

Til gengæld er det meget usikkert, hvad der vil ske ved de mange andre problemer, der er i direktivet. For direktivet vil betyde, at mulighederne for at opstille regler for at sikre hensyn til folkesundhed, miljø og velfærd, vil blive stærkt begrænsede. Den slags må vige for hensynet til det indre marked for tjenesteydelser."

Læs mere her: Servicedirektivet lever videre (16. september 2005)
Af Kenneth Haar, modkraft.dk
Modkraft.dk er ræverød af politisk orientering. Men derfor kan deres artikler jo godt bruges.
Især når det er så fandens godt skrevet som i den her artikel. (ja, misundelig :/)

[weblink:http://www.notat.dk/soeg.php?q_emneord=Servicedirektiv]

Sidst revideret
26. september 2005
link til Ugeavisen Notat