En Rystende leder - Grundlovssagen

af Christian Harlang og Bjørn Elmquist, advokater og sagsøgere i Grundlovssagen skrev i Information den 20. april 2007:

Informations leder af 13. april er bestemt ikke "vores kop te". Og det kan så være, hvad det er. Men lederen indeholder en række faktuelle fejl.
Om formålet er miskreditere grundlovssagen om Irakkrigen, kan vi ikke vide. Men skribenten, Bent Winther, gør - ganske fejlagtigt og aldeles ubetryggende - gældende, at forestillingen om, at der findes en international retfærdig retsorden, når det gælder krige og væbnede konflikter, er forkert.

Men, skal vi påpege, FN-Pagten er (også) et juridisk dokument og indeholder i artikel 24, stk. 1 følgende forpligtigelse: "For at sikre omgående og effektive skridt fra De Forenede Nationers side overdrager medlemmerne hovedansvaret for opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed og er enige om, at Sikkerhedsrådet under udøvelse af de pligter, som dette ansvar pålægger det, handler på deres vegne."

Grundlovsstatus

Denne forpligtigelse har i Danmark og flere andre lande grundlovsstatus. Og er således en integreret del af vores retsstat. Ud fra forfatningskommissionens betænkning udtalte ordføreren for det daværende regeringsparti, Venstre, vedrørende betydningen af den nye grundlovs § 19: "Militære magtmidler kan kun anvendes som forsvar mod angreb eller som sanktioner i overensstemmelse med de Forenede Nationers pagt."

Udviklingen og styrkelsen af den internationale retsorden  har siden været på verdens dagsorden, også med støtte fra lederplads i Information. Det er ingen nem opgave, og kræver en stadig, vedvarende indsats og tålmodighed overfor tilbageslag.

Blandt skribentens fejl er endvidere følgende: "Derfor anlægger de danske domstole også en meget forsigtig linje, når det gælder underkendelse af love vedtaget af Folketinget. Sidst det skete, var da den såkaldte Tvind-lov blev kendt ugyldig."
Lederskribenten ved ikke, hvad han skriver om. I grundlovens 150-årige historie har der ikke været andre tilfælde.
Så ordet "Sidst" er misvisende. Netop i ly af synspunkter à la lederskribentens fører domstolene en uhyre tilbageholdende linje, hvor det undgås at afsige domme, der er ubekvemme for den til enhver tid siddende regering. Denne konklusion skylder vi professor Ditlev Tamm fra hans kronik i Politiken nogle år tilbage.

Begrebsforvirring

At lederskribenten i øvrigt sammenblander begreberne, ses i følgende udsagn: "Der findes ikke den slags genveje som en grundlovssag, med mindre man altså kan dokumentere, at man som i Tvind-sagen har en særlig retslig interesse."
Det tog domstolene slet ikke stilling til. Ingen havde bestridt den retlige interesse i sagen. Det er ganske uforståeligt, at Information, grundlagt på erfaringerne før, under og efter 2. Verdenskrig, forsøger at skrive bl.a. FN-Pagten og grundlovsændringen i 1953 "Ud af virkeligheden". Og dybt rystende, at Information med det formål kaster sig ud i en række faktuelle fejl. At sagen - ligesom Tamilsagen og andre skandalesager - er af stor politisk betydning ændrer ikke på, at den også drejer sig om, hvorvidt princippet om lov og ret skal håndhæves, når det er borgerne, der påtaler det overfor statsmagtens repræsentant.
Eller om magten på enevældig vis skal gå fri.

Svar:
Det er ikke rart at tabe. Heller ikke for Harlang og Elmquist. Det bærer ovenstående præg af.
Den magt de to kalder "enevældig" er et flertal i Folketinget og en demokratisk valgt regering. Hovedpointen i lederen - som tilsyneladende også er domstolenes - er, at der i det politiske system kampen skal foregå og ikke i Højesteret.
At to erfarne omend rystede kan mene, at der findes en effektiv og retfærdig international retsorden, kan undre. Jeg vil nøjes med at henvise til Sikkerhedsrådet resolutioner mod Israel.
Beklager at ordet "sidst" har vakt hovedrysten hos de lærde herrer.
Bent Winther

Lederen, som ikke er tilgængelig online, begav sig også ud at indblande grundlovens §20 i retssagen. En paragraf, som mig bekendt ikke er en del af sagen overhovedet, flj.