EU sætter igen forfatningstraktaten på dagsordenen
DR P1 Orientering d. 15. december 2006:
Efter halvandet års dvale skal europæerne igen diskutere en forfatningstraktat. Den traktat der blev skrottet af vælgerne i Frankrig og Holland er igen udgangspunkt for debatten, bestemte stats- og regeringscheferne fra de 25 EU-lande på topmødet i Bruxelles.
Resultatet kan blive en meget mindre ambitiøs traktat som kan vedtages uden en folkeafstemning i Danmark.
I de kommende måneder skal europæerne igen diskutere traktat. Den traktat vælgerne i Frankrig og Holland forkastede, forfatningstraktaten, er udgangspunktet for den ny runde af diskussioner, stats- og regeriungscheferne fra de 25 EU-lande i dag satte i gang på topmødet i Bruxelles.
Allerede om et år kan en ny traktat ligge klar. Resultatet kan blive en meget mindre ambitiøs traktat, der kan vedtages uden en folkeafstemning i Danmark.