Socialrådgiverne og beskæftigelsesministeren har henover sommeren været i en kamp på ord. Socialrådgiverne mener ministeren fordrejer resultater fra undersøgelser, ministeren mener at han har ret.
Avisernes spalter med læserbreve har i sommervarmen blandt andet budt på en duel mellem beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post.
Socialrådgiverne mener, at ministeren fordrejer resultaterne af en række undersøgelser om arbejdsløshed og kommunerne beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeren mener - omvendt - at han har statistisk belæg for sine udtalelser.