Der var engang på nettet

En ung pige jeg tilfældigt mødte på gaden,
Nu er tid for tilfældet at bedømme skaden.
Hun kastede et skævt blik så lige,
at jeg følte, det var bedst at tie.
Hun sagde så, at mit fjæs hun kunne ikke lide,
Derfor ville hun på det bogstaveligt talt skide.
Jeg søgte at gå videre, men fik ikke lov,
Hendes arme var om mig, stærke som tov.
Med et greb hun omkuld mig vælted'
Før hendes hænder mit ansigt ælted'.
Hun knækked' min arm og brækked' mit ben
Før med støvlen hun gav mig en ordentlig én.
Så satte hun sig overskrævs og blotted' sin bare,
På mit syndige hoved lod hun sin afføring fare.
Hun fandt springkniven frem og stak mig en 30 gange,
Klingen lod hun springe, mens hun sprang et par klange.
"Se, hvor pæn en opdragelse jeg har fået,"
hvæsed' hun, mens jeg håbed', at enden var nået.
Hun hvisled', mens med baseballbattet hun slog, så det sang:
"Husk venligst på, at jeg ikke banded' en eneste gang!"

Verden er fuld af love, der ligner tilfældigheder.
Og fuld af tilfældigheder, der ligner love.
Derfor måtte vi mødes en dag, hun og jeg.
For over et glas vin at huske tilbage til ungdommen.

Nu kunne vi grine af os selv og hinanden i fællesskab.
Af vore sammenstød, som burde have fortalt os noget.
Af dengang, hun og en veninde delte en lejlighed.
Som jeg ikke forsømte en lejlighed til at besøge.

Et digt om, hvad et digt er ...

Et digt er på rim - når det ikke er rimløst

Et digt er på vers - når det ikke er verseløst

Et digt er rytmisk - når det ikke er med brudt rytme

Et digt er kort - når det ikke er langt

At være kompromisløs
I en verden fuld af magtspil og korridoraftaler
Fuld af rådne kompromisser
Kræver megen kompromisvilje

At være skamløs
I en verden fuld af blod og skam
Fuld af blodskam
Kræver megen skamfølelse.