Danmark et kost U - land

denmarkonline.dk har modtaget følgende: 

Vi - fremmer sygdomme, af Emil Bier, København Ø.

De danske kostråd er ikke de bedste kostråd man kan frembringe. Dertil er der for mange interesser i produktion af fødevarer og medicin indblandet. Det er  pengestyret. Og det er derfor at DK hører til de mest sygdomsramte lande på kloden. Det kan kun med besvær gøre dårligere. I Japan er kostrådene langt bedre og de har da også en langt lavere dødelighed.

Danmark topper således for brystkræft dødelighed sammen med Holland og England og de lande  har også næsten det højeste indtag af animalsk fedt. Hvis man ser på sammenhængen mellem indtag af vegetabilsk fedt og brystkræft ses ingen sammenhæng!

Ernæringsrådet ikke uafhængigt

Således er Arne Astrup, Ernæringsrådet lønnet af Arla, samt andre fødevare producenter mv. Sten Stender, Ernæringrådet  er konsulent for flere medicinalfirmaer og ejer bl.a. patent vedr. kolesterolsænkende medicin. Det statslige ernæringsråd er domineret af industriinteresser, idet formanden er delvis industrilønnet.

Kostrådene er lavet af et statsligt ernæringsråd - hvis medlemmer  ikke er upartiske. Og det er en særdeles uheldig kombination.  Etisk råd burde kigge på dette område. Der er således aldrig lavet en komplet udredning, der viser de dårlige og gode sider ved fx mælk og hvorfor der argumenteres for at man skal drikke en halv liter mælk om dagen.

Mælk er ikke sundt

Mælk er måske skyld i næsten al sklerose, idet der er en direkte sammenhæng mellem indtag af mælk og sklerosehyppighed 1), 2) - det står ikke på nogen mælkekarton her i landet. Der står heller noget om at jo mere mælk du drikker jo mere knogleskørhed får du. Så når din læge siger at du skal drikke mælk for at undgå knogleskørhed kan man sige, at han ikke har begrebet noget som helst. De lande der konsumerer mest mælk har også mest knogleskørhed 3). Risikoen for sukkersyge er da også op til 11 gange større, hvis man drikker mælk og har højrisiko gener 4). Og Hjerteforeningen anbefaler mælk samtidig med at de er betalte af mejeriforeningens underfirma - "skolemælk".

Et firma "skolemælk", der sælger flydende undergang over hele landet: Mættet fedt, kolesterol, hormoner i massevis, kalk der ikke hjælper - det skader, og  animalsk protein der øger risikoen for hjertesygdomme 8 gange - det siger sundhedschefen, læge Lars Ovesen i Hjerteforeningen.

Læge Lars Ovesen, Hjerteforeningen optræder i utallige sammenhænge sammen med Mejeriforeningen. Det svarer til at brandmænd meldte sig ind i en klub for pyromaner. Hjerteforeningens advokat mener ikke, at Hjerteforeningen er betalt af mejerierne - han burde måske læse Hjerteforeningens årsberetning 2005. Samt regler for god advokatskik. Advokaten ville have at jeg ikke måtte skrive, at man er betalt af mejerierne. Det er man via "Skolemælk".

På en pakke tobak står en masse advarsler, men på smør eller mælk står der ingen advarsler, ikke særligt logisk når smør, mælkeprodukter og kødfedt dræber langt flere - ca 4 gange flere af den danske befolkning.

Problemet med mælk er, at det indeholder en lang række stoffer. Heriblandt skadelige stoffer som ikke nævnes på mælkekartonen. I margarine må der højst være 2 % transfedtsyre - den farligste fedtstof, mens smør og mælkefedt gerne må indeholde langt mere transfedt for det er "naturligt".

Risikoen for kræft og hjertesygdomme er langt højere ved større indtag af animalsk protein end ved et mindre indtag.

Vi anbefaler kødprodukter med lavt fedtindhold, men fedtet giver en lang række sygdomme, og kødproteinet gør blodet surt - det fremmer knogleskørhed.

Kostrådene er forkerte

Vores kostråd om  - Spis mere grønt  - 6 om dagen er godt, men kan præciseres yderligere. Det burde indeholde et råd om at vælge farvede grøntsager fremfor ufarvede, idet de indeholder langt flere antioxydanter Disse nedsætter kræftrisikoen væsentligt.

Kostrådet om at spare på sukker er forkert - man bør undgå sukker og sukkerholdige drikke, herunder juice  - maksimalt, idet det fremmer risikoen for sukkersyge.

Ernæringsrådet siger også, at man skal spare på fedt og især det animalske. Men rådet er forkert - man bør udskifte det animalske fedt med vegetabilsk, men man bør desuden sænke indtaget af fedt overhovedet og undgå animalsk fedt helt.  Der er intet godt i animalsk fedt.

Ens risiko for sygdomme er relateret til kolesterolindholdet i blod og det falder, hvis man undgår mættet animalsk fedt og erstatter det med vegetabilsk. Så man skal ikke bare spare på fedtet. Man skal spare på det forkerte fedt og spise det rigtige flydende fedt nemlig vegetabilske olie istedet.

Vores kostråd er meget lokale. De er baseret på den danske tradition om at mejerivarer er sunde. Men denne tradition er forkert. Vores landbrug producerer alt for meget mættet fedt og alt for meget animalsk protein til det kan gå godt.

Vores rådgivere kan jo kun få midler fra producenter, der producerer lokale fødevarer - og de er ikke de sundeste. Så vi har et spil gående mellem en gammel tradition. At mejerivarer er sunde og en videskabelig disciplin, som ikke er kommet til dette land endnu. Indtil da må folk selv stå for at skaffe sig en korrekt fødevareinformation og det gå således ud over de mindst priviligerede her i landet - de spiser dårligst og de dør også først.

Middelhavskosten ser ud til at være den sundeste og vores tradition med mælk og hakkebøffer og hvidt franksbrød kan næsten heller ikke gøres meget dårligere.

Farligst mad og tidligst død

Men det varer nok mange år før vi kan sole os med en fornuftig dødelighedsstatisik - dertil er Danmark alt for kapitalstyret - menneskene har endnu ikke noget at skulle sige, når det drejer sig om sundhed. Det er alt for vigtigt til at overlade til upartiske kræfter - vores valutabalance kunne lide skade. Så er det bedre at bedemændene kommer på lidt overarbejde ved juletid, når gåsen og anden har gjort sit sidste arbejde her på kloden.

Her dør nemlig normalt langt flere end resten af året - det er bare fedtforgiftning ikke andet.

Kilder:

1)  Lancet  2  [7888] ( Nov 2 1974):1061 - 1066

2)  Neuroepidemiology 11, 1992, 304 - 12

3)  J.Nutr. 116 (1986), 2316 - 2319

4)  JAMA, 270 1993, 338  - 343