DF og Jesper Langballes Ufattelige Had

Det er jo ingen hemmelighed at såvel Jesper Langballe samt Søren Krarup begge er præster.

Og igrunden er jeg sikker på at Gud, uanset hvilken Gud vi taler om, er dybt rystet over de herrers udtalelser.

En præst er som regel ment til at have et kald; men ikke et kald der bærer had og foragt i sig. Et had der fra prædikestolen kommer ud til mennesker der igrunden er i kirken for at få det vi måske kan kalde et Kærlighedsbudskab.

At være præst er ikke blot et erhverv; det er i så fald et tillidserhverv som ovennævnte herrer bestemt ikke forstår hvad indeholder. Og det i sig selv er sørgeligt men det er bestemt også uhyggeligt at den danske folkekirke accepterer de herreres udtalelser især når de kommer fra prædikestolen. Især ihukommende sagen omkring den virkelige gode og kristne kvindelige præst Inge-Lise Wagner er det grotesk at såvel Jesper Langballe samt Søren Krarup begge blot får lov at håne, ydmyge og fylde kirkerummet med had. Inge-Lise Wagner havde troen i hjertet men blev smidt ud så hun nu gør et stort arbejde for andre f.eks hjemløse, drankere osv. Se dét er en sand kristen!

De fleste der ikke befinder sig i Jesper Langballes sogn kender naturligvis ikke hans prædikener men et lille udsnit er nok på sin plads her:

"Vi så den i rædselsvækkende karikatur den 11. september hos de muslimske flykaprere, der vidste med usvigelig sikkerhed, at gud Allah skyldte dem en plads i himlen, hvis de døde i hans hellige krig, og hvis de drog tusinder af vantro hunde med sig i døden.

Og vi hørte det tre dage senere, da danske muslimer i deres fredagsbøn forsikrede igennem deres imam, at gengældelsen ville ramme dem, der forsøgte at straffe forbrydelsen.

I muslimernes vanvittige selvretfærdighed er Guds gave forvandlet til en ret. De drager den hele og fulde konsekvens af, at der i grunden intet er at sige tak for. De får jo kun, hvad de har fortjent, når de frelses til Allahs paradis. Og så takker man ikke, men kvitterer med blind underkastelse.

Denne åbenlyse ondskab skal vi selvfølgelig bekæmpe af al kraft og forhindre i at komme ind og tage magten over os. Det er ikke en religiøs pligt, hvormed vi fortjener frelse og salighed. Det er en jordisk borgerpligt, der først og fremmest påhviler den borgerlige øvrighed, som Gud har indsat til det formål. Og vé den, hvis den svigter dette ansvar. Den vil blive stillet til regnskab, ikke blot for vælgernes dom - den er til at overleve - men for Guds dom.

Denne jordiske og borgerlige kamp mod djævelens håndlangere er nødvendig i synderes verden. Men den er så langt den mindste kamp.

Så kan vi gå fra kirke og frimodigt tage vore borgerlige opgaver på os - herunder at holde den åbenlyse ondskab nede og ude. Ikke for Guds skyld og ikke for vor frelses skyld, men for Danmarks og vor danske næstes skyld."

Ovennævnte er blot et lille udsnit fra en prædiken i 2001 med titlen "Når Gud Vækker Os".

Og ja, lad da Gud vække os for gør han det kan Jesper Langballe umuligt længere fungere som præst.

For er han i virkeligheden bedre end de imamer han så stærkt kritiserer?