You are here

avisbude: Er vi ofre for propaganda ?

Ja, kontanthjælpsmodtagere skal arbejde, hvis de får overenskomstmæssig løn for det. Det har været nævnt, at et distributionsfirma vil betale Kr. 22.000,- om måneden.

Det er meget mere end kontanthjælpen, som for en enlig ligger på ca. 8700,- før skat og husleje.

Fakta er, at Københavns kommune ikke har fået en henvendelse fra af distributionsfirmaerne. Det var kun, da Københavns kommune selv tog kontakt, at 2 firmaer var villige til at tage imod tilbudet om folk.
Kilde
: Beskylder AF for smøl (DR Online) (17. august 2006)

Så især beskæftigelsesministeren er ude med en god gang spin eller med andre ord propaganda.

Nemlig at,
1. kontanthjælpsmodtagere er dovne og ikke vil tage et job
2. at der er mangel på arbejdskraft, fordi "virksomhederne" råber på arbejde.

For det første, er der ikke nogle fuldt arbejdsdygtige, som har lyst til at leve tæt på eller under fattigdomsgrænsen. For det andet, er manglen på arbejdskraft endnu en løgn. Der er ikke set større lønstigninger som følge af flaskehalse på arbejdsmarkedet og økonomerne undrer sig.

Det hele har det sigte, at det er iorden at drive klapjagt på de 180.000 kontanthjælpsmodtagere der findes. De skal hordes rundt som en underkaste (som i Indien) og finde sig i daglige ydmygelser som aktivering og lav indkomst.

Af de 180.000 er omkring de 100.000 ikke istand til at tage et job, fordi de ikke har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i flere år.

Resten indgår i et 3. arbejdsmarked med aktivering, hvor de arbejder for kontanthjælp. Men udfører ordinært arbejde for den. En del i det offentlige i børnehaver og i social og sundhedsjobs. De er dermed med til på en "billig" måde, at finansiere skattestoppet.

Men så langt kan medier ikke gå idag. Enten tør de ikke. Eller også mener de, at seerne er for dumme til at fatte sammenhængen. En af de to ting.

Fra debat på DR Online

Sidst revideret
19. august kl. 18:23