Birgit Drejer har været så venlig at gøre mig opmærksom på dette initiativ af flere omgange, senest den 20. april 2008 via min kontaktformular:
Alle familier - eller din nuværende vennekreds - kan blive ramt af pludseligt eller medfødt handicap, selv om mange tror, at det kun rammer naboen. Derfor er det vigtigt at Danmark ligesom Spanien forbedrer rettilstanden for personer med handicap.
For at en konvention skal være juridisk bindende i et land, skal konventionen først ratificeres.
Den 3. april 2008 var der 20 medlemslande af FN, der havde ratificéret FN´s Handicapkonvention. Dermed blev Handicapkonventionen et juridisk bindende dokument for de lande, der har ratificéret konventionen.
Danmark har endnu ikke ratificeret FN´s Handicapkonvention, der giver en bedre retsbeskyttelse for personer med handicap og deres familier, end den lovgivning, der gælder i dag.
Vidste du:
At der ikke er noget forbud mod at restauranter nægter, at have mennesker med handicap som gæster?
At mange personer med handicap ufrivilligt fastholdes i varig offentlig forsørgelse i stedet for at få en chance for et godt arbejdsliv?
At mange personer med handicap har problemer med, at få fornyet deres invalidebil og andre handicapkompenserende ydelser?
Formålet med underskriftindsamlingen er at skabe øget fokus på, at Danmark bør følge Spaniens eksempel og ratificere FN´s Handicapkonvention. Underskrifterne vil blive overdraget til Statsministeren eller en stedfortræder for Statsministeren den 2. tirsdag i oktober 2008, såfremt Danmark ikke har ratificéret konventionen inden da.
Jeg håber derfor at du vil skrive under på underskriftindsamlingen og sende den videre til alle i din adressebog med en opfordring til, at skrive under og sende opfordringen videre.
Skriv under her:
handicapkonventionnu.underskrifter.dk
Nyheder:
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments