DR P1 Orientering 28. august 2006:
De britiske børn, særligt i nogle bestemte samfundsklasser skovler fede fritter og slik i sig og skyller ned med sødt sodavand. Kineserne i byerne, både børn og voksne, er lige netop nået til at kunne vælge og vrage i alverdens madkultur: Skal det være bøffer eller McDonalds, proteinerne og kalorierne har indfundet sig i rigelige mængder sammen med velfærden.
Men resultatet er det samme: Vægtstigninger i en grad, så forskere verden over ikke tøver med at tale om en "fedme-epidemi".
I Kina bekæmpelsen af overvægten direkte i modstrid med gamle idealer om jo federe jo mere succesrig og lykkelig, men alligevel sætter kineserne sig nu på motionscyklerne i fitnescentrene.
I Storbrittanien forsøger man ad lovens vej at sætte en stopper for alle de TV-reklamer der lokker børn med slik og junkfood. Det britiske forsøg følges tæt af andre EU- lande med samme problemer
Medvirkende: Janett Longfield fra miljøbevægelsen SUSTAIN, Bjørn Karlsholt, direktør for Danske Reklame og relationsbureauers Brancheforening (DRRB), Camilla Hersom, formand for forbrugerrådet, og Marc Sands, marketingsdirektør for The Guardian.