At få tandlægebehandling og anden nødvendig behandling, f.eks. hyppigt receptskrevet naturlægemedicin og andre præparater, 'helt' ind under en samlet sygesikring, hvor egenbetalingen er minimal, kunne f.eks. gøres som nedenfo. Forslaget stammer fra et forslag til samlet skattereform af undertegnede fremsat i "tænketanken Cevea".
Brugerbetalingen skal være på max. kr. 1000 pr. år pr. 100.000 i bruttoindkomst, dog max. kr. 10.000, i brugerbetaling på al sundhedsbetaling, inkl. tandlæger, medicin, briller, høreapparater og læger. Til gengæld indføres gebyr for konsultation på kr. 100 hos alle behandlere pr. gang, samt recept- og henvisningsgebyr på 50 kr. ved alle lægemidler - også naturlægemidler, briller, høreapparater, samt behandlinger. En del af finansieringen (netto 700 mio. kr.) kan hentes ved at afskaffe skattefradrag for private sundhedsforsikringer. Dog bortfalder et gebyr, og beløbet fratrækkes behandlerens løn, hvis en primærbehandler ikke kan behandle patienten samme dag, give en ikke-akut-tid inden for en uge eller er mere end en time forsinket ift. den aftalte tid, samt ved speciallæger, hvis disse ikke kan give patienten en akut-tid samme dag, en ikke-akut-tid inden for 2 måneder eller er mere end en time forsinkede ift. den aftalte tid.
Virkning: Man bør fjerne så megen brugerbetaling som muligt, da det vender den tunge ende nedad, i dette tilfælde i sundhedssektoren, men dog beholde en minimal og indtægtsbestemt egenbetaling, fordi mennesket desværre er sådant, at det føler større ansvar, når tingene koster penge. Frem for de mildt underlige og historisk bestemte forskelle på, hvad der hører ind under det offentlige sundhedssystem, og hvad der ikke gør, lægger vi det hele ind og opkræver en minimal adfærdsregulerende brugerbetaling. Bortfald af gebyr skal sikre, at dårlig behandleradfærd også koster noget ... Et evt. første lille skridt på vejen kunne være at anvende de 700 mio. kr., som vindes ved at fjerne fradraget for private sundhedsforsikringer, og bruge det samt et tilsvarende beløb fra de grønne afgifter til at sætte et indkomstafhængigt loft over betalingen hos tandlægen, dog allerhøjst 1000 kr. pr år. for hver 100.000 kr. i indkomst.
Økonomisk overslag: Udgiftsneutralt, da egenbetaling pt. udgør 20-30 mia. kr., hvilket også anslås til at være den samlede egenbetaling i ovenstående forslag, jf. http://www.folketinget.dk/Samling/20012/udvbilag/SUU/Almdel_bilag770.htm og side 2 her: http://www.folketinget.dk/samling/20071/almdel/SUU/Bilag/48/404269.pdf
Forbehold: Det skal dog nævnes, at for at nuværende og kommende egenbetaling går op, skal sundhedsvæsenet udnyttes så meget, at det meste af brugerbetalingen kommer ind i kassen, hvilket f.eks. kræver, at de fleste med lønninger på over en million kroner bruger sundhedsvæsenet så meget, at deres brugerbetaling kommer op på de 10.000 kr., der er sat som maksimum. Det kan være nødvendigt at ændre i brugerbetalingen, f.eks. kræve kr. 200 ved tandlæger og speciallæger, for at opnå dette, men det gør ingen større forskel for folk med lave indkomster, for de betaler højst kr. 1000 pr kr. 100.000 i indkomst. Derudover aner vi af gode grunde kun lidt om de evt. dynamiske konsekvenser af en sådan reform i anvendelsen af sundhedssektoren: Når vi f.eks. sætter en tandlægebehandling til 100 kr. pr. gang (dog max. f.eks. 2000 ved indkomst på 200.000) for alle, så er det jo sandsynligt, at mange, som i dag pga. det uretfærdige system døjer med dårlige tænder, vil troppe op for at få rettet op på 'skævheder og huller', og at det for en tid vil øge brugen af tandlæger - men hvem vil påtage sig at regne den dynamiske konsekvens ud på forhånd?
- Nutcracker's blog
- Log in to post comments
denmarkonline.dk