Folketinget er ikke de reelle magthavere i Danmark - Det er EU

Lasse Jensen skrev i Information den 2. oktober 2012:

I 2003 konstaterede medieforskeren Mark Blach Ørsten fra RUC, at EU-stoffet i de danske medier generelt udgjorde under 10 procent af stoffet i danske medier. Det har næppe forandret sig synderligt siden. Fra 2001 til 2010 faldt antallet af danske korrespondenter i Bruxelles således fra 20 til 11.

For tiden vil jeg anslå, at toneangivende danske medier – specielt tv – har fire-fem gange flere medarbejdere til præsidentvalget i USA, end de har folk i Bruxelles. Er præsidentvalget i USA vigtigere for den enkelte dansker end EU? Svaret er selvfølgelig et dundrende nej. Men der er indlysende grunde til skævheden.

Jeg kender ikke løsningen på det, en græsk medieforsker kalder ‘medieunderskuddet’ i forhold til EU. Mange redaktører peger som Mouritzen og Collignon på EU’s manglende underholdningsværdi. Andre – som den tidligere EU-parlamentariker Jens Peter Bonde – har peget på, at danske politikere bærer et medansvar for situationen. Ingen er interesseret i at få belyst egen afmagt. I takt med at de vigtige beslutninger i stigende grad finder sted i Bruxelles, overdriver danske politikere deres og Folketingets indflydelse. Det er ikke i deres interesse, at mediernes fokus flyttes fra Christiansborg til Bruxelles. Og her er politikernes interesser sammenfaldende med mediernes.

Læs hele kommentaren her:

/ EUs Medieunderskud (Information.dk) (2. oktober 2012)

Lasse Jensen er journalist & vært på / DR P1s Mennesker & Medier (DR Online)

Men der er også en anden årsag.

Jeg tvivler på at der er nogen journalist i Danmark, der helt har styr på EUs lovmaskine & dets væld af initiativer.

Der findes hvidbøger, grønbøger, forslag til forordninger & direktiver. Revision af eksisterende direktiver & forordninger. Afstemninger i EU-parlamentet med ændringsforslag til ændringsforslag med forkerte referater.

Det kræver tid at følge med i & efterkontrollere.

& med den kvotejournalistik, der i stigende grad udbredes på medier på forskellige platforme er det bedst & nemmest at opfylde dagskvoten for nyheder.

Så er man sikker på, at man har dokumentation for sit værd som journalist.

Så hellere have travlt med at have travlt. Hvem læser lige et bilag til finansloven eller selve forslaget til finansloven som journalist ? Så hellere en oversigtsnotat, som måske kan indeholde fejl.

Men hvor mange journalister kan fortælle om størrelsen på pengetanken i den Europæiske Stabilitets Mekanisme (ESM) ?

Eller politikkere på Christiansborg ?

Eller indholdet fra Lissabon-strategien om arbejdsmarkedstilpasninger fra år 2000 med krav om reduktion af blandt andet efterløn & førtidspension ?

/ Lissabon-strategien (Eu-oplysningen.dk)

Eller om EUs oversvømning med gratis CO2-kvoter til industrien i EU-landene, der reelt har sat EUs kapitalistiske markedsmekanisme ud af kraft ? Hvor effekten af reduktion af Co2-udslippet reelt vil forgylde disse virksomheder massivt. Jo højere reduktion, jo mere værdi får de gratis Co2-kvoter for virksomhederne.

Store dele af befolkningen ved ikke engang, hvad der sker.

Og de ved ikke engang, at de ikke ved det.

— Noam Chomsky

Men det gør journalister eller politikkere heller ikke.

& det gør de sig store anstrengelser for at skjule.

Hvornår har du sidst set konkrete fakta i medierne ?

Der tales om reduktion i procenter ?

Men hvornår har du set tal for, hvormeget de er steget til eller fra ?

Istedet handler det om processen, som fremmedgør en stadig større del af vælgerne.

Med den dertil medfølgende politikerlede.

Spørgsmålet er om det er bevidst eller ubevidst.

For det gør at den politiske klasse i Danmark har større ro til at regere & indføre nedskæringer ?

Men sådan behøver det ikke at være.

Du kan blive aktiv.

Søg sammen i fællesskaber i bevægelser eller endog partier (som Enhedslisten ;)

Fælleskab skaber forandring.

Sådan er det bare.