You are here

EU truer gratis sundhed

Patienter, der er aktive på arbejdsmarkedet, skal rykkes frem i køen til den bedste behandling, mens ældre og kronisk syge må lades tilbage.

Sådan lyder et af kravene i det direktivforslag om patientmobilitet, som EU-parlamentet lige nu arbejder på at få vedtaget.

Direktivet handler på overfladen om at sikre patienter i EU ret til at vælge at blive behandlet i et hvilket som helst af Unionens medlemslande. Men samtidig truer det det danske princip om lige og gratis adgang til sundhedsvæsenet, advarer Danmarks største patientforening, Danske Patienter.

- Hvis direktivforslaget vedtages, som det ser ud nu, vil de ressourcestærke patienter rykke frem i behandlingskøen, mens de dårligt stillede taber, siger direktør Morten Freil.

Direktivet fastslår blandt andet, at medlemslandene skal tage hensyn til patienternes arbejdsduelighed, når de beslutter, hvem der skal behandles først. Samtidig forudsætter direktivet, at landenes sundhedssystemer er forsikringsbaserede.

Læs mere i dagbladet Arbejderen (2. april 2009)

Via
[EU truer gratis sundhed (Modkraft.dk) (2. april 2009)]