Marketingguruen Martin Lindstrøm beskriver i en ny bog, hvordan man designer kulturprodukter og reklamer, så de går rent ind. I hjernen.
Neuromarketing
-- Der findes forskellige teknologier, der kan skanne hjernen og bruges til neuromarketing. En af de vigtigste er fMRI (functional Magnetic Resonance Imaging), der måler tilstrømningen af ilt til bestemte områder i hjernen.
Marketing scanner din hjerne (Politiken.dk) (25. oktober 2008)
Han var også ude med det her budskab lige før hans bog udkom:
De skræmmende budskaber på cigaretpakkerne skræmmer ikke rygerne til at holde op, viser ny undersøgelse.
Et budskab som 'rygning dræber' på cigaretpakkerne, hvis formål ellers er at afholde landets rygere fra at tænde cigaretterne, viser sig at have den stik modsatte effekt og kan tværtimod stimulere rygetrangen, skriver Berlingske Tidende.
Rygere ignorerer tobaksadvarsler (Politiken.dk) (19. oktober 2008)
Brugen af neuro-marketing styrker kun min personlige aversion imod at høre TV-reklamer. Jeg slukker simpelthen for lyden under TV-reklamer. De har ikke betalt for adgang til min underbevidsthed. Og jeg ender yderst sjældent med at købe varer på indkøbsturen, som jeg ikke havde besluttet mig for at købe før jeg gik ud og handlede ind.
Lyden i reklamer udgør nemlig en meget vigtig bestanddel, da lyden og musikken forsøger at knytte reklamen for produktet sammen med med henblik på et salg. Og med kortvarige forbrugsgoder gensalg.
Faktisk har jeg den holdning at en reklame for et produkt gør, at jeg ikke vil købe den. Det er ud fra det synspunkt, at hvis det er nødvendigt med massive reklamer for produktet. Ja, så dækker produktet ikke et tvingende nødvendigt behov for mig. Produktet er så i sig selv overflødigt og kommer dermed ikke til at indgå i min husholdning. Som du sikkert allerede har gættet, så modtager jeg ikke reklamer med posten.
Jeg nægter simpelthen at være en forbrugsslave.
Jeg er atypisk i forhold til min omgangskreds i forhold til mit forbrug. Jeg drikker eksemplevis yderst sjældent sodavand og det er lykkedes mig indtil videre at undgå den ubrugelige nye udgave af Coke zero. Det kan også ses på mine tænder, at jeg ikke drikker sodavand. Det skåner dem og sparer mig penge på tandlægeregningen.
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments