tålt ophold
Indlæg om tålt ophold.
USA afslører PETs terrormistanke
Ifølge amerikansk rapport mistænker PET to udlændinge på tålt ophold i Danmark for at sende selvmordsbombere til Irak.
USA afslører PET's terrormistanke (DR Online) (1. maj 2009)
Administrativ udvisninger: Hemmelige beviser en realitet i Danmark (Forslag om grundlovsbrud fra arbejdsgruppe)
Amnesty.dk skrev d. 12. marts 2009:
Hemmelige beviser mod terrormistænkte bliver en realitet i Danmark, hvis Folketinget godkender et kommende lovforslag fra integrationsministeren. Dermed overgår vi til et system, hvor de tiltalte ikke kender alle anklager og beviser og ikke kan forsvare sig i retten. En ny dom over Storbritannien viser, at det kan være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Hemmelige beviser en realitet i Danmark (Amnesty.dk) (12. marts 2009)
Integrationsministeriets omtale, som kun findes under pressemeddelelser:
Regeringen vil effektivisere sager om administrative udvisninger (Nyidanmark.dk) (11. marts 2009)
Bliver forslagene om hemmelige beviser en realitet får vi Kafka-domstole i Danmark !
Spørgsmålet er så om Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech er en hykler, når det kommer til stykket. Eller om hun stadigvæk som minister (som jo betyder tjener) vil slå et slag for retsstaten. Det bliver spændende at følge.
Læs mere >>
Jurister sår tvivl om brug af tuneserlov
DR P1 Orientering d. 25. februar 2009:
Regeringens jurister sår tvivl om brugen af tuneserloven. Danmark kan ikke pålægge en tunesisk statsborger daglig overnatning i Sandholmlejren og meldepligt, for at forhindre kontakt med tegneren Kurt Westergaard. Læs mere >>
De har en lov med mit navn på
Et år efter anholdelsen er han endnu hverken afhørt, sigtet eller dømt. 'I fjernsynet siger politikerne, at jeg er terrorist - hvorfor aner jeg ikke,' siger manden, der lagde navn til Tuneserloven, til Information, som her lader ham fortælle sin historie.
De har en lov med mit navn på (Information.dk) (14. februar 2009)
Tuneserloven virker ikke
Seks uger efter, at den såkaldte tuneserlov blev pisket gennem Folketinget, er alt ved det gamle i Center Sandholm: Ikke en eneste udlænding på tålt ophold er blevet pålagt daglig meldepligt eller ophold i lejren som følge af loven. DF kræver omgående forklaring fra integrationsministeren.
Tuneserloven virker ikke (Information.dk) (29. januar 2009)
Stort ståhjej for ingenting - igen... :/
Mand undgår tålt ophold
I tre år har rigspolitiet ikke kunnet sende mand fra Aserbajdsjan til hjemlandet. Derfor ophæver Højesteret udvisningen
Det var helt tilbage i juni 2005, at retten i Glostrup fandt ham skyldig i en lovovertrædelse og samtidig bestemte, at han skulle udvises med indrejseforbud i tre år. Men det har været umuligt for rigspolitiet at sende manden tilbage til Aserbajdsjan.
I Højesteret har hans advokat, Gunnar Homann, slået på, at hvis udvisningen opretholdes, ville han i princippet på livstid skulle leve på tålt ophold i Danmark med meldepligt i Center Sandholm. Læs mere >>
Tuneserlov er vedtaget
Udlændinge på tålt ophold i Danmark skal i fremtiden overnatte i Sandholmlejren. Efter en langvarig - og til tider uforsonlig - debat har Folketinget vedtaget den såkaldte tuneserlov.
Dokumentation: Tuneserloven begyndte med tre terrormistænkte
I starten af november skrev embedsmændene i løbet af få dage forslaget til tuneserloven om flere gange. Oprindelig var det kun tre terrormistænkte udlændinge, der skulle omfattes af loven, men så kom der pludselig en ny besked fra regeringen: Nu skal loven gælde for alle udlændinge på tålt ophold.
Dokumentation: Tuneserloven begyndte med tre terrormistænkte (Information.dk)
Åbent brev fra oppositionen til statsministeren om Tuneser-loven
Åbent brev fra den samlede opposition til statsministeren.
Til statsminister Anders Fogh Rasmussen.
På baggrund af de indkomne høringssvar og den netop afholdte høring, som Folketingets rets- og integrationsudvalg i enighed havde ønsket, er vi dybt bekymrede over de tidsmæssige vilkår for behandlingen af L 69. Læs mere >>
Tuneserloven står for skud fra alle sider
DR P1 Orientering d. 10. december 2008:
Der bliver nu skudt på den såkaldte tuneserlov fra alle sider. Lovforslaget tvinger udlændinge på "tålt ophold" til at melde sig til politiet dagligt.
Hvis loven administeres som der er lagt op til kan det være grundlovsstridigt. Det sagde professor Henning Koch i dag i en høring på Christiansborg arrangeret af Folketingets Retsudvalg og Integrationsudvalg. Også menneskerettigheds-jurister drager den praksis loven lægger op til i tvivl. Læs mere >>



