You are here

Enhedslisten vedtog psykiatri politisk program på årsmødet 2011

På Enhedslistens årsmøde i Korsgadehallen fra 20. - 22. maj 2011 på Nørrebro i København blev der vedtaget et nyt psykiatripolitisk program, som danner rammen for Enhedslistens fremadrettede arbejde.

Den tager udgangspunkt i FNs Handicapkonvention & vil omsætte Handicapkonvetionen til praksis i Danmark. Den blev ratificeret i 2009, men der er lang vej igen.

Den vil også sætte psykisk syge i centrum med en psykiatrisk forhåndserklæring, som skal være juridisk bindende. Også ved tvangsmedicinering & elektrochok, hvis nogen fravælger dette.

Der skal også satses på recovery & empowerment i rehabiliteringen.

Det psykiatripolitiske program indholder også en målsætning om en behandlingsret for dobbelt diagnoser (psykisk syge misbrugere som alkohol- & stofmisbrugere) med ét overordnet ansvarligt tilbud i behandlingen.

"Der skal indføres en behandlingsret for folk med misbrugsproblemer med et overordnet ansvarligt tilbud, som sætter ind over for behandling af misbruget samt efterfølgende behandling af det psykiske problem"

Idag foregår der en del uhensigtsmæssig kassetænkning i behandlingen af dobbeltdiagnoser i kommuner & regioner.

Kommuner har idag misbrugscentre, som hjælper med stofmisbruget samt socialpsykiatriske væresteder målrettet tidligere & nuværende stofmisbrugere. Men behandlingen af den psykiske lidelse ligger stadig i psykiatrien i regionerne.

Sågar internt i regionerne er nogle patienter med dobbeltdiagnoser kastebolde imellem den somatiske del (det almindelige sygehusvæsen) & psykiatri delen på grund af kassetænkning.

Her vil somatikken ikke behandle på grund af det psykiske problem, som de ikke har kompetence til. Ovre i psykiatrien vil de ikke behandle på grund af misbrugsproblemet, som de ikke har kompetence til. Dobbeltdiagnoser bliver så efterladt imellem 2 stole. Resultatet er idag dødsfald blandt psykisk syge stofmisbrugere, som slider hårdt på personalet & ikke mindst er et stort tab for de efterladte. Forslaget er et konkret forslag til at sætte ind over for tab af menneskeliv.

Enhedslisten vil også sætte ind for at minimere brugen af tvang i psykiatrien ved at forebygge igennem et stærkt psykiatrisk beredskab.

Læs Enhedslistens nye psykiatriprogram her:

/ Psykiatripolitisk program fra Enhedslisten.dk


Læs evt. mere om recovery & empowerment i denne essay fra SL:

/ Forandring efterspørges (sl.dk) pdf

Via
[/ Udgivelser om Socialpædogisk arbejde (sl.dk)]

Afdeling M på Sct. Hans psykiatriske hospital har haft stor succes med at behandle dobbelt diagnoser uden brug af tvang igennem kognitiv miljøterapi.

Læs mere her:

/ Stor viden om dobbelt diagnoser  (magasinet-rus.dk) (27. maj 2010)

 

 

 

Hvil i fred, Andreas.