You are here

Tusinder på 'midlertidig ydelse' i over fem år

Selv om kontanthjælp, starthjælp og dagpenge betragtes som midlertidige ydelser har tusindvis modtaget dem i mere end fem år. Det viser ny opgørelse.

Selv om noget er midlertidigt, kan det godt vare længe. Det må 185.000 danskere sande.

Af dem har 47.800 modtaget ydelserne i mere end fem år. Og 4.600 har sågar været på midlertidige ydelser i mere end 14 år. Det skriver Politiken.

I Københavns Kommune starter nu en oprydningsaktion blandt 3.500 langtidsparkerede på kontanthjælp. De har så mange tunge problemer, at de ikke umiddelbart kan tage et normalt job.

Og er omvendt ikke sølle nok til førtidspension. Psykisk syge, indvandrerkvinder, misbrugere og andre.

Tusinder på 'midlertidig ydelse' i over fem år (DR Online)

Nu hjælper det jo nok ikke på psykisk syges hverdag, at de i flere år må befinde sig i en tilstand af uafklarethed vedrørende økonomien. Det må i sig selv være en stor belastning at befinde sig på varig kontanthjælp, hvor der for visse matchgrupper er et konstant krav om aktivering. Paradoksalt kan en bedring af psykisk sygdom føre til krav om aktivering, som jeg mener kan forværre de psykisk syges sygdom med risiko for tilbagefald.

At så mange som 47.800 har modtaget kontanthjælp i mere end 5 år viser, at der er behov for en anden tilgang for at hjælpe de vedkommende på en bedre måde end den nuværende. Men "systemet" bør samtidigt respektere den enkelte med respekt for vedkommendes situation. Langvarig misbrug & psykisk sygdom er begge forhold, som begge ikke lige afhjælpes med et snuptag. Heller ikke selv,  hvis vedkommende selv er motiveret for i misbrugstilfælde at forsøge at afhjælpe misbruget.

Som kontanthjælpssystemet nu er skruet sammen med økonomisk sanktion som med kontanthjælpsloftet er den slet ikke gearet til at tage ordentligt vare om de langtidslediges situation. Istedet bliver de straffet økonomisk med de problemer, som det fører med sig.

Økonomiske problemer er nok den mest belastende og et yderligere åg for misbrugere og især psykisk syge, som gør det sværere for dem at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Forestil dig selv en psykisk syg, som den 5. i måneden skal tage stilling til om vedkommende skal have mad på bordet eller købe medicin (som i mange tilfælde er ekstremt dyre) til afhjælpning af sygdommen. Det er i sig selv en forværrende faktor for den psykisk syge.

Der er et stort behov for at tage en kritisk nærsyn på beskæftigelsespolitikken ud fra misbrugeres og psykisk syges vinkel. Det skylder vi som samfund ud fra et menneskeligt hensyn.

Selve statistikken er pt. ikke online på Beskæftigelsesministeriet.