”Når man ingen arbejdsgiver har, må man jo selv stille sig sit livs opgaver. Det er den store og den egentlige udfordring ved at blive gammel. Og jeg syntes, at jeg var kommet godt i gang med at løse denne udfordring:
Tænk om man kunne gå i sin grav som et dannet menneske!”
Niels Højlund i sit 10. bidrag til sin foredragsrække ”Tidens tegn og folkets tarv”, givet på Vartov og sendt på P1 den 27. juli 2006, hvor han bl.a. fortalte om sin beslutning om at få læst de 20-30 af kulturhistoriens væsentligste bøger, som siges at være forudsætningen for at kunne kalde sig dannet.
__
Absolut en sætning, der er en værdig kandidat som gravskrift.
Og flere end Højlund selv vil utvivlsomt kunne få glæde af hans beslutning. Selv hvis han ikke når at få alt fortalt i sine mange foredrag, er der jo altid bogormene ...