I artiklen "Thorning: Lærere må ikke bære tørklæde" " af Morten Skærbæk fra den 17. oktober 2007 berettes:
"I en ny bog, 'Den Første', lægger Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, op til en stram integrationspolitik. Hun tager eksempelvis klar stilling i debatten om kvindelige muslimske læreres påklædning.
»En del af den personlige frihed er også friheden til at være anderledes. (...) Min grænse går ved, om en skolelærer kan møde op med tørklæde på i undervisningen. Det mener jeg ikke, de skal,« siger hun således."
--
Vi har alle vore grænser. En af mine er, når dumme blondiner åbner munden - for at tale. En anden er, når folk siger "frihed ... men".
Thornings udsagn er sludder fra ende til andet. For det første er det ikke en del af den personlige frihed at have frihed til at være anderledes. Hvad skulle den anden del være? Friheden til at være ens? Ja, desværre, det er faktisk, hvad konen er på vej til at mene.
For det andet, hvis grænser skal så gælde for den personlige frihed? Flertallets? Så har vi jo bare flertalsdiktatur. Eller en stærk kvindes? Så har vi jo bare diktatur.
--
Videre siger hun, som bliver fornærmet, når man antyder, at hun skal gøre sig fortjent til at være oppositionens leder:
»Hvis ikke det danske samfund siger nej til den form for forskelsbehandling, ender vi med at acceptere en kønsapartheid. Derfor er det også et rigtigt krav at stille til en offentligt ansat, at de naturligvis skal være villige til at give borgerne hånden, når de er på arbejde. ... Hvis man ikke respekterer de værdier, kan man helt indlysende ikke være ansat i det offentlige.«
--
Jamen det er da også meget bedre med etnisk apartheid frem for kønsapartheid, så lad os endelig få noget mere af det! Vi har jo alligevel rigeligt i forvejen. Faktisk synes jeg, at vi også allerede har en del kønsapartheid, nemlig i form af en hastigt omsiggribende østrogenudbredelse såvel i hovederne som i hormonerne.
En kvinde behøver kun at råbe "ligestilling", "voldtægt" eller "hustruvold", og straks ruller alle rundt og leger døde. Skulle en mand ønske tid med børnene eller en bedre skilsmisse, så virker den hver gang. Og skulle en perkerkone ønske at få opfyldt en minimal ret til at være anderledes, så falder mors hammer.
--
Artiklen roser Thorning for at være "klar i mælet" i disse sager. Meeen hun vil nu ikke fremsætte sine nye holdninger som lovforslag.
Næ, det er da klart. Danmark ville blive halet for Menneskerettighedsdomstolen og dømt som det stadig mindre små-racistiske land, vi efterhånden er ved at være, og hængt til skue for hele verden, så selv Bush, der elsker Anders så højt, måtte ryste på hovedet.
--
Kære Helle, hvis det er, hvad der sker, når du endelig tager bladet fra munden, så behold alle figenblade på!
Ellers må du 'gå den alene' på din strækmarch højre om Pia og på vej ind i socialnationalisternes rækker, hvor ytringsfrihed betyder frihed til at ytre og gøre, hvad folket og føreren kan lide, hvor religionsfrihed er frihed til at have sin religion men ikke dyrke den, og hvor personlig frihed er førerens og flertallets frihed til at undertrykke alle andre.