You are here

Ode til Odense på melodien "San Quentin"

Submitted by Nutcracker on 22 September, 2007 - 09:58

Som alle andre surfer PS-redaktøren af og til på nettet, og det sker, at man falder over noget, som giver en fornuftig mening at bringe relativt ukommenteret i denne satirerubrik.

I dette tilfælde er det ret ny dansk sang, der er publiceret på Digte.dk den 28. april 2007, og som hedder ”Ode til Odense”. Den er skrevet på melodien til ”San Quentin”, der var et af Johnny Cashs store hits, især når den blev sunget på det sted, som den handler om, som man kan høre på denne live-udgave fra fængslet ”San Quentin”. Den oprindelige tekst kan man evt. læse her.

Nu kan PS-redaktøren selvfølgelig ikke umiddelbart tale for forfatteren i dette forum, men det er mit indtryk, at sangen – og den kan synges, for jeg har selv prøvet – er til relativt fri afbenyttelse, ganske som der uden tvivl kan indgås en fornuftig aftale, hvis Odense skulle stå og mangle en hymne til byen.


Ode til Odense

Melodi: "San Quentin" (Johnny Cash)

- tilegnet flertallet, der færdes i Odense indre by.

Odense, du har vær't et mareridt  

Det du ik' forstår regner du for skidt

Du skød mig ud og brød mig ned i kamp:

Med borgers snæversyn og bærmens tamp.

Odense, mit had sender jeg til dig

Din lugt er lort, og dine folk er kvaj

Du vil vær' en storby, men tag li' og tøv

Du er og bli'r en forvokset bonderøv!

Odense, dit bysbørnspral er stolt.

Men gjord' du andet end at sætte holdt?

Andersen rendte væk og Nielsen med

Straks liv og lemmer gav dem mulighed.

Odense, må du rådne indefra.

Må mur og kæder revne med et brag.

Konformiteten end'lig slip' sit tag

Sætte sjæle fri på undertryktes grav.

-----------------------

Claus Piculell, april 2007

Taxonomy upgrade extras: