DR2 Udland havde den 17. april 2008 et interview med Liberias præsident, som er Afrikas første kvindelige præsidenter og samtidig en af verdens første. Liberianerne har givet hende det kærlige kælenavn ”Old Ma”. Man startede med et klip fra hendes tiltrædelsestale, og her viste oversætternissen sit drilske ansigt:
”(My) fellow Liberians!” blev til ”Goddag, liberianere!”
--
Jo, men det var skam også svært at høre, hvad præsidenten sagde, med dårlig lyd og skarp klipning. Derfor har oversætteren måttet tænke over, hvad det der /ælå/ mon skulle betyde, og denne har formentlig taget sin sunde fornuft i brug og tænkt:
'Dette er en tiltrædelsestale, men jo ikke i et af de udviklede demokratiske lande, og taleren er ikke en verdensmand, men en gammel sort bedstemor, så i stedet for noget højstemt og konventionelt som ”Mine kære landsmænd” har hun da sikkert sagt: ”Go'daw alle sammen!” ... '