You are here

Zen og kunsten at reparere en helikopter

Submitted by Nutcracker on 9 April, 2008 - 14:39

I Orientering på P1 mandag den 7. april 2008 berettede journalist Michael Andersen om skuffelsen i bl.a. Georgien, fordi de ikke fik adgang til Nato i denne omgang. Derefter fortalte han denne historie fra sin rejse til Georgien (gengivet):

Vi skulle flyve tilbage i militærets helikoptere. Pludselig lød der et brag, og helikopteren krængede voldsomt ind mod en klippe. Helikopteren blev rettet op, og kort efter kom piloten grinende ud fra cockpittet og gav high-five til den georgiske forsvarsminister. Kort efter foretog helikopteren en uplanlagt mellemlanding på en lille flyveplads, og der blev sat en stige op, så mandskab udenfor kunne komme op til rotoren.

Snart hørte jeg den velkendte lyd af Scotch-tape, der rives over. Jeg vendte mig til forsvarsministeren og spurgte, om det var sikkert at flyve videre. ”Ja da,” svarede han gravalvorligt: "Det er en særlig helikopter-tape!”

Taxonomy upgrade extras: