Helt atypisk på Nyhedsavisen røg en artikel om sex til tops i weekenden. I ovennævnte artikel fortæller journalist fr. Ellen Stampe, der synes at kende til lidt af hvert, at der i sexforretninger opleves en stigende interesse for remedier, der kan frembringe striber af blod, som især unge mennesker så elsker i, før de slikker det hele i sig.
Hun interviewer i den forbindelse unge Kit, der tænder på sit eget blod ifm. lesbisk sex - dog ikke menustrationsblod, da blodet åbenbart skal være helt frisk. Læseren får dermed et indblik i "the cutting edge" blandt sex-tendenser ...
--
PS-redaktøren formår først at skrive om dette emne nu, da han har været aldeles lamslået.
Bevares, man havde da en fornemmelse af, at der måtte ligge en form for menneskeligt behov bag de mange myter, historier og film om Dracula. Og man kendte til en vis romersk kejser, Caligula, der sprættede sin søster-kone op for at æde sit eget barn og undgå, at det tog magten fra ham - barnet altså.
--
Men at moderne mennesker tænder seksuelt på blod giver en hårdere nød at knække, end PS-redaktørens
nutcracker kan klare, især når man selv bliver nærmest dårlig af at se blod, især sit eget!
Artiklen har efterladt smage og billeder, som må fjernes på den hårde måde. PS-redaktøren har allerede hidkaldt Pluton, som har slæbt afsted med de forsmædelige, og Pluton er nu ved at anbringe dem i totalt isolerede eneceller i underbevidstheden og låse med store bolte, møtrikker og kæder - og en Rukolås for en sikkerheds skyld.
Og nu, da dette problem er fortrængt til endnu et hemmeligt rum i PS-redaktørens Hades, opleves der en betydelig lettelse men også måske en gryende forståelse:
Er det mon sådan, medlemmer af Dansk Folkeparti har det med muslimske skikke ...?