”Det er en generation af krævende vidensmedarbejdere, der i de kommende år bliver udklækket fra de lange videregående uddannelser. 3 ud af 4 studerende mener f.eks., at det er arbejdsgiverne, som skal ”strække sig langt for at tilpasse sig sine medarbejderes ønsker og ambitioner”. [...] Den årgang, der er 23 år i dag, er den mindste årgang i 120 år. De er meget bevidste om deres egen værdi og har høje forventninger til fremtiden. Alligevel peger flere eksperter over for Ugebrevet på, at de ”forkælede” unge får sig en slem overraskelse i mødet med arbejdsmarkedet.”
Fra Ugebrevet Mandag Morgens resumé ifm. deres nyhedsbrev søndag den 24. september 2006.
__
”Eksperterne" er bl.a. Niels Westergaard-Nielsen, professor ved Handelshøjskolen i Århus, og Bolette Christensen, vicedirektør i Dansk Industri.
Men hvem bliver det mon egentlig, der får sig en slem overraskelse? Der har aldrig været så stor efterspørgsel efter arbejdskraft siden 60'erne – og da var ungdomsårgangen Danmarkshistoriens
største.
__
Situationen minder PS om en af de mange herlige sketcher i ”Fawlty Towers” (”Halløj på badehotellet”):
Basil har for £20 lovet en rig amerikaner at få køkkenet til at holde åbent efter lukketid, fordi de ankommer kort før 21.00, og han skal nu forhandle med kokken Terry om at blive.
Efter en indledende 'der er dukket et lille problem op' går forhandlingerne i gang:
Basil: ”Du får dobbelt overtidsbetaling, hvis du bliver en time.”
Terry: ”Jeg skal have dobbelt overtid for halvanden time og går efter en halv, så jeg kan nå det sidste af mit kursus.”
Basil kan kun give efter og udbryder: ”Det er også den forbandede socialisme!”
Terry: ”Næ, makker, det er det frie kapitalistiske marked!”