Per Rystrøm, tidligere spindoktor for fødevareminister Henrik Dam Kristensen, har nu afsløret, hvordan man i hint ministerium taklede omfindtlige sager:
”Noget af det, jeg gjorde meget, når der kom et ubehageligt spørgsmål, var at trække svaret til sidst på dagen. Så kom vi med et svar, der ikke rigtigt svarede på substansen i spørgsmålet, men blot meddelte, at ministeren ville gøre to-tre ting. På den måde fik journalisten sit citat og var tilfreds."
Det kom frem, da de to forfattere Bo Bredsgaard og Mads Christian Esbensen blev interviewet af Lasse Jensen om deres nye bog ”Samtaler om spin” i Mennesker & Medier 20. oktober 2006.
__
Aha! Her gik man og troede, at det meste af det, der kom fra Henrik Dam, var ren sort snak.
Og så var det i virkeligheden rigtig, rigtig snedigt spin ...