Der er efterhånden ingen ende på, hvor meget og hvad vi har hørt om den. Den ”stærkt islamkritiske” film fra Geert Wilders. I adskillige uger har vi hørt, at nu kommer den på tv, nu vises den i en biograf, og nu vil den snart komme på nettet. Hvis det ikke var en fornærmelse mod Gunnar Nu Hansen, kunne man godt tildele Geert Wilders ”Nu” som mellemnavn.
Pudsigt nok har Wilders så fundet på en mere eller mindre god undskyldning, hver gang nogen rent faktisk har været villige til at vise filmen. Som da en islamisk tv-station i Holland tilbød at vise den, blot den ikke stred mod Hollands forfatning – for så ville de nemlig få deres station lukket for forfatningsbrud. Næ, det var den rene censur, hævdede Wilders. Og igen kunne de europæiske og danske ytringsfriheds-fundamentalister skrige op om brud på ytringsfriheden – selv det jo var Wilders, der sagde nej.
--
Wilders film er efterhånden en af de største ikke-historier i nyere journalistik.
Wilders siger, at filmen viser, at Koranen er fascistisk og bør forbydes – i ytringsfrihedens navn. Mon det bare bygger på, at Koranen har sin egen version af de ti bud – om end med et noget større antal? Eller skulle kritikken være lidt mere dybsindig?
Wilders kan vise os det ved at lade os se filmen. Hvis den altså overhovedet findes.
Wilders, don't tell us - show us! Ikke mere snak: lad os se din film!
Nu-Wilders, om jeg så må sige ...
denmarkonline.dk