”TV 2 har lokket statsministerens hustru Anne-Mette Rasmussen med i efterårets udgave af Vild med Dans,” skriver Politiken, der jo altid holder kultursnobbernes fane højt, den 19. jun 2008 kl. 14:44 og citerer statsministerens frue for følgende bemærkning:
»Jeg glæder mig meget til at møde alle deltagerne og være sammen med dem omkring noget meget positivt - nemlig at danse. Den største udfordring bliver at lære alle trinene rigtigt, og jeg vil gøre mit bedste, så min dansepartner bliver tilfreds.«
--
Det er faktisk en meget viis beslutning af ”Foghs kone”.
Statsministeren må være landets bedste til at give tips om de rigtige manøvrer.
Noget i stil med: ”Først til venstre, så til højre, og så ind mod midten, mere ind midten, Anne Mette! Nej nej nej, ikke svinge med højrebenet – det lader du din partner gøre!”