You are here

Er Danmark for islamfjendsk til Hirsi Ali?

Submitted by Nutcracker on 18 October, 2007 - 11:15

"Den somaliskfødte Ayaan Hirsi Ali takker pænt nej tak til kulturminister Brian Mikkelsens (K) indbydelse til at slå sig ned i Danmark. Den konservative politiker har ellers opfordret de danske kommuner til at invitere den 37-årige islamkritiker til landet og erklæret, at den danske regering gerne betaler for forfatterens sikkerhed.

- Ayaan Hirsi Ali er meget beæret over Brian Mikkelsens tilbud, som hun betegner som meget modigt, men hun vil
tilbage til sit arbejde i USA, fortæller hendes presseagent Ingrid Pouw til Avisen.dk."

Sådan står der i artiklen "Hirsi Ali vil ikke flytte til Danmark" fra 15. oktober 2007 på Nyhedsavisen af Assia Awad. Hirsi Ali kan åbenbart være diplomatisk, når hun svarer ikke-muslimer.

--

Det var da også uheldigt, at der skulle komme en ny international rapport med kritik af Danmarks integrationsevne, lige som vores Brian ville sikre sig en stor stemme i næste valgkamp. De dumme svin i EU og British Council! På den anden side: Der kommer jo næsten hele tiden en kritisk rapport om Danmarks udlændingepolitik, så det var nok ikke til
at undgå ...

Men bare rolig, Brian: Du har stadig Naser Khader, der har gjort sit sikkert fornuftige personlige opgør med sine rødder til en svøbe for alle muslimer i Danmark, og Pia kan altid finde en måde at blive oprevet over et eller andet med perkerne, så mon ikke I klarer den alligevel?

Taxonomy upgrade extras: