Kan vi ikke snart tale om forudindtaget og professionel voldspolitik fra politiets side??
Er politiet i i virkeligheden ikke blot ved at udvikle sig til statens autoristede voldsgruppe, ovenikøbet en etat i sig selv, der får flere og flere midler til at undertrykke, ydmyge og være aggressorer overfor den almindelige befolkning?
Noget kunne tyde på det!
Igennem de senere år er der kommet sager efter sager i dagens lys der omhandler polities måde at behandle hvad vi kan kalde almindelige menneske på.
Måder der bestemt ikke kan hænge sammen med det faktum at politiet, i et samfund som vort, bør være neutralt samt beskytte vort samfund og dets borgere.
Tværtimod synes det som om politiet bliver mere og mere sig selv nok og mere og mere afspejler den borgerlige regerings holdning til modstand mod dens politik.
Ikke nok med at politiet som nævnt pr.definition og pr.lov bør være neutralt, dvs. lige for alle mennesker i dette samfund, så bør de også beskytte dette samfund. Et samfund der består af dig, mig og alle de andre.
Problemet synes blot at være at politiet tiltager sig rettigheder som de igrunden slet ikke har. Rettigheder til at slå, sparke, håne, tage politigreb selv på mennesker der ikke har gjort noget andet end at udtrykke deres mening.
Det er som om at politiet tilraner sig magt fordi de udemærket er klar over at der stort set ikke er nogle der kan røre dem. Næsten samtlige sager der rejses af almindelig borgere mod politiet bliver afvist da politiet jo er en del af magtens elite; det vil sige den elite der bl.a også bestemmer om politiet er gået over stregen.
Hvornår har man hørt at nogle er istand til at undersøge sig selv med et retfærdigt resultat til følge?
Problemet er at naturligvis er polities væsentligste og mest synlige indsats de "mindre" kriminelle og deres gerninger. Dvs. tyveri, voldtægter, dyremishandling, hustruvold osv. Og her giver politiet som oftest et udemærket billede af sig selv.
Problemer opstår når der f.eks er tale om demonstrationer. Frihed til at forsamles er noget stadfæstet i den danske grundlov men det synes som om politiet ret tit glemmer ikke alene grundloven men også den etiske og menneskelige "grundlov".
Man er f.eks begyndt at tage billeder af demonstranter eller andre "samfundsskadelige elementer" iflg. politiet for at "sikre sig"!! Men hvor er det lige disse billeder havner og er det ikke et særdeles alvorligt indgreb ift. den personlige frihed?
Det er jo særdeles bemærkelsesværdigt at man efterhånden giver flere og flere penge til politiet og man hører flere og flere beretninger om f.eks folk der bliver slået, bidt af politihunde, sågar nedslagtet på åben gade (den just verserende sag hvor en ung mand blev slået ihjel af 8 skud fordi politiet mente sig "truet".
Noget der er endnu mere bemærkelsesværdigt er det helt klare og påviselige faktum at den vold politiet udøver i de allerfleste tilfælde går ud over folk der slet ikke kan forsvare sig, hverken fysisk, psykisk eller retsligt.
Således f.eks indvandrere, boligløse, narkomaner, prostituerede osv. Derudover naturligvis også der der f.eks demonstrerer mod samfundet af den ene eller anden grund, disse grupper udsættes også ofte for politivold. Og den med at politiet blot "forsvarer" sig selv ja den kan gælde i nogle, omend nok ganske få tilfælde, men i længden holden den ikke som argument for at vi som almindelige borgere i dette land bliver mere og mere truet af politiet, - et politi der netop skulle beskytte os men istedet beskytter magthaverne og de mere velhavende.
Det er der noget meget forkert i for det er dig og mig der betaler deres løn, dvs. det er også dine og mine rettigheder politiet burde beskytte og ikke udelukkende deres egne.
Bilag | Størrelse |
---|---|
![]() | 47.84 KB |
Nyheder:
- Aslaug Ruotsalainen's blog
- Log in to post comments