Michael Jalving, tidligere fra CEPOS, nu fra Berlingske Tidende og Trine Pertou Mach fra Mellemfolkeligt Samvirke tørnede sammen i Deadline om Israels hårdhændede fremfærd i Gaza og om Genevekonventionens begreb om "proportionalitet" i krigsførelse mandag den 12. januar 2009.
Michael Jalving mente, at det var absurd at tale om proportionalitet i krigsførelse overhovedet og undsagde dermed Genevekonventionens logik, og han uddybede det med at pege på, at det kun var Vesteuropæere, der havde levet i fred siden 1945, der troede, at krig havde nogen form for proportionalitet.
I den forbindelse sagde han - citeret efter hukommelsen:
"At der har været fred så længe er en sjældenhed og skyldes kun, at vi trods alt elsker vore børn mere, end vi hader vore fjenders børn."
--
Kære Michael Jalving, jeg er et civiliseret menneske og hader da ikke min fjendes børn!
Ikke engang dine ...

denmarkonline.dk