DA vil det samme som SIND

Finn Graa Jakobsen Landsformand for SIND og Knud Kristensen formand for pårørendeudvalget i SIND skriver i en kommentar i dagens Berlingske Tidende:

Psykisk Syge. Undersøgelser har vist, at det er muligt at afkorte sygefraværsperioder gennem en tidlig og målrettet indsats. Det gælder også i forhold til sygdommen skizofreni.

Dansk Arbejdsforening stiller krav om en særlig indsats for at undgå udstødelse af psykisk syge fra arbejdsmarkedet. I SIND er vi glade for, at DA tager udfordringen op.

I en periode med stigende efterspørgsel efter arbejdskraft, er det naturligt at se sig om efter muligheder for at udvide udbuddet. En oplagt mulighed er at forhindre, at psykisk syge udstødes fra arbejdsmarkedet.

Mest oplagt vil det være at forebygge, at folk bliver psykisk syge. Stress er ikke i sig selv en psykisk sygdom, men kan være den udløsende faktor i forbindelse med en lang række psykiske sygdomme.

Et godt arbejdsmiljø kan forebygge, at medarbejdere bliver psykisk syge.

Helt undgå psykisk sygdom kan vi ikke. Virksomhederne kan gøre en stor indsats ved at fremme en tidlig opsporing og indsats i forhold til psykisk sygdom. Undersøgelser har vist, at det er muligt at afkorte sygefraværsperioder gennem en tidlig og målrettet indsats. Det gælder også i forhold til alvorlig psykisk sygdom som f.x. skizofreni.

Når en medarbejder har været sygemeldt, skal han tilbage til jobbet igen. I nogle tilfælde kan han vende tilbage til sit gamle job på almindelige vilkår. Hvis den pågældendes arbejdsevne er varigt nedsat, så vedkommende ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende, tilkendes førtidspension.

DA siger, at for mange dømmes ude af arbejdsmarkedet og placeres på livslang offentlig forsørgelse.

Dette er i pressen og på Christiansborg blevet til, at den permanente førtidspension skal afskaffes til fordel for et system, hvor førtidspensionen tages op til revision med jævne mellemrum. Senest har arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg (V) foreslået, at alle førtidspensionssager tages op til revision, fx. hvert femte år. Ifølge pressen er forslaget på forhånd sikret støtte fra Dansk Folkeparti og de konservative. DFs arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted har dog udsendt en pressemeddelelse, hvor han oplyser, at DF ikke vil acceptere ændringer til det værre for allerede tildelte førtidspensioner. Reformiveren er næret af, at partierne bag førtidspensionsreformen fra 2003 i efteråret skal drøfte mulige ændringer af loven.

Siden 1. januar 2003 er alle førtidspensioner tildelt efter Socialpensionsloven. Ifølge § 44 skal kommunerne frakende pensionisten førtidspensionen, hvis der sker en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som medfører, at pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende. Ifølge lovens § 20, stk. 1, 2. pkt. kan man ved tildelingen af førtidspension samtidigt beslutte, at sagen skal genoptages til vurdering på et senere tidspunkt.

I 2007 har der været 14 sager om frakendelse af førtidspensionen. I 11 tilfælde endte sagerne med, at den pågældende fik frakendt førtidspensionen. I 2007 var der 136 sager, hvor pensionen i første omgang var givet midlertidigt. Af disse endte de 135 sager med opretholdelse af førtidspensionen efter en ny vurdering.

Hvis man kan konkludere noget på disse tal, så er det, at en genvurdering af pensionssagerne stort set altid fører til, at pensionen opretholdes. De tilfælde, hvor en førtidspensionist opnår en indkomst i et sådant omfang, at han kan forsørge sig, fører til, at den pågældende får frakendt pensionen.

Hvis der skal gøres noget for at fremme psykisk syges tilknytning til arbejdsmarkedet, er vejen frem ikke mere bureaukrati med regelmæssige genvurderinger af tilkendelserne. Vejen frem er derimod at sikre, at så få som muligt bliver så syge, at de må tilkendes førtidspension.

De psykisk syge førtidspensionister vi møder i SIND, taler næsten samstemmende om, at de oplevede tilkendelsen af førtidspension som en enorm lettelse, der gav ro om forsørgelsen og mulighed for at komme videre med livet. De beskriver også ofte det forudgående forløb med arbejdsevneprøvning som kaotisk, stressende og fyldt med nederlag. At skulle se frem til et sådant forløb igen og igen med jævne mellemrum, vil for mange være en så stor psykisk belastning, at det risikerer at forværre sygdommen.

Mange førtidspensionister har et stort ønske om tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejde er stadig en af de vigtigste identitetskabende faktorer i Danmark. De der overhovedet kan arbejde, vil i langt de fleste tilfælde blive lykkelige for et tilbud om beskæftigelse.

Jobcentrene bør pålægges - og gives mulighed for - at leve op til Beskæftigelsesindsatslovens kap. 12 om tilbud til førtidspensionister om ansættelse i skånejob.

Hvis førtidspensionisten tjener penge, nedsættes pensionen. Hvis projektet mislykkes og han mister sin indtægt sættes pensionen op igen. Hvis en sådan beskæftigelse fører til, at førtidspensionisten langsomt generhverver arbejdsevnen i et sådant omfang, at han bliver i stand til at blive selvforsørgende, så rejses sag om frakendelse af pensionen.

Der er ikke behov for at ændre systemet. Vi skal bare udnytte de muligheder, der er endnu bedre.