Info om EUs bøvl med cookies

Denne blog benytter cookies & latterlige EU har bestemt, at du skal informeres om cookies.

Det kan du gøre her i / Politik om personlige oplysninger

Der er åbenbart ikke grænser for EUs detailregulering. Det næste bliver vel censur...

Hans Jørgen Bonnichsens takketale efter modtagelsen af Frode Jakobsen prisen

Hans Jørgen Bonnichsen modtog igår Frode Jakobsen prisen af JuniBevægelsen for hans mod i debatten om anti-terrorlovgivningen og dens vidtrækkende overvågning af lovlydige borgere. Hans Jørgen Bonnichsen er tidligere operativ chef i Politiet Efterretningstjeneste (PET) & har deltaget aktiv i anti-terrordebatten.

Hans tale er her:

Takketale for Frode Jacobsen prisenHans Jørgen Bonnichsen med Frode Jakobsen prisen

Jeg er jer meget taknemmelig for: ”Frode Jacobsen prisen”. Den gør mig stolt og glad. Det er en ære i tildeler mig, som jeg modtager med stor ydmyghed, når jeg ser på rækken af de tidligere prismodtagere, og ikke mindst på navngiveren til prisen, Frode Jacobsen.

Det er et meget væsentligt budskab i sender, og for mig er det det allervigtigste, når i fastslår, at prisen ikke er en pris til venner af JuniBevægelsen, men alene en pris for personlig politisk mod, til at stå frem på tværs af andre hensyn.

Det er et stærkt udmelding i en tid, hvor enten/eller retorikken er blevet en væsentlig del af sprogbrugen hos vore politikere.  Vi er i dag enten medspillere eller modspillere. Hvilket gør det meget lettere at fordømme end at forstå. En af vore vigtigste værdier, tvivlen, der jo netop er det modsatte af fundamentalisme, har fået et grundskud.

De største katastrofer i historien er jo netop sket, når tvivlen med vold og magt er manet i jorden. Det lige fra kætterafbrændinger, heksejagt til Hitlers holocaust og Stalins forbrydelser mod menneskeheden

Denne udvikling er sket samtidig med, at vi har gjort os til bannerfører for ytringsfriheden. København skal gøres til ytringsfrihedens hovedstad siges det.! Men i samme moment oplever jeg, det for mig helt ufattelige, at markante politiske personer i dette land forsøger at ekskludere mennesker efter den måde de bruger deres ytringsfrihed på.

Det har Junibevægelsen ved jeres betingelser for prisen eksemplarisk løftet jer op over. Og som jeg tolker det, i erkendelsen af, at demokratisk ansvarlighed, starter med viljen til at lytte og måske forstå modstanderens synspunkter, i erkendelsen af at dialogen er et helt central begreb i et demokrati, og at dialogen er konfliktløsningens vigtigste redskab. Det er et vigtigt budskab til os alle.

Uanset venskab eller ej. I har min dybeste respekt. Jeg kan da kun sympatisere med jeres fornuftige tanker om, at der er mange ting, der kan og skal forbedres i EU . Når vi taler om det felt, som jeg professionelt har beskæftiget mig med er der plads til forbedringer. EU har på nogen områder, gennem en tåbelig signalpolitik i terrorområdet udfordret privatlivets fred og retssikkerheden.

Lad mig starte med et personligt og aktuelt møde med denne lovgivning.

Jeg har været kunde i min bank i over 35 år. De kender mig, min sociale status og min økonomiske situation. Tilliden var dog ikke større end, at jeg forleden dag blev anmodet om at aflevere mit kørekort og sygesikringsbevis. Banken havde brug for en kopi. De skulle vide hvem jeg var, og sikre min rette identitet!  Det var et lovmæssigt krav, blev det oplyst. . Alle banker i Danmark er i øjeblikket i færd med at indhente legitimation på deres kunder. Et arbejde som forventes afsluttet inden udgangen af 2009.

Og hvis det omfattende legitimationskrav ikke er opfyldt fuldt ud vil Banktilsynet påtale dette over for bankerne.

Et klart eksempel på et af de mange mistillids og mistænkeliggørende initiativer, vi skal tåle i terrorbekæmpelsens navn og som er initieret af EU,. og som nu er lovfæstet i den danske ”Hvidvaskerlov”. Og det gælder for alle bankkunder. Faktisk er det børn, der ned til 1 års alderen, har fået besked om at de skal henvende sig i deres bank med billedlegitimation. Som kuriosum kan nævnes, at alle os der er netbankkunder, vi er i Danmark øjeblikket ca. 3,3 millioner, ifølge loven skal kategoriseres som ”højrisikokunder” ifm. terrorfinansiering! Så vi er mange der med et flertal i det danske folketings velsignelse, er sat under mistanke for at være potentielle finansiere af terror.

Efter min mening handler privatlivets fred handler grundlæggende om, at vi som udgangspunkt har retten til at bestemme, hvem man vil dele informationer med. Mange er ligeglade, og fint med det, når de som det hyppigste argument siger: ”Jeg har ikke noget at skjule, derfor ikke noget at frygte”. Jeg er af en anden opfattelse: Når jeg ikke har noget at skjule, hvorfor i alverden skal jeg så gøres til genstand for et sådant absurd, bureaukratisk og mistillidsskabende initiativ? Hvornår skal billedlegitimationen bruges?  Hvad skal det bruges til? Hvem får det udleveret? . En række spørgsmål, vi aldrig vil få svar på, og det skaber mistillid mellem systemerne og borgerne.

Tænk hvis alle de ressourcer, der skal bruges i bankerne for at kopiere og administrerer legitimationerne, og hos de myndigheder, der skal kontrollere lovgivningen, i stedet blev anvendt i indsatsen mod dem, der gennem deres handlinger har gjort sig fortjent til mistanke.

Det var et helt konkret eksempel på en EU lovgivning, der kan gøres bedre. Der mange andre eksempler. Lad mig i flæng nævne logningsbestemmelserne, hvor alle der sidder her i lokalet og den øvrige del af den danske befolkning, der bruger telefoni og internetet i gennemsnit  blive registreret ca. 12.000 gange om året. Eller hvad med væske- og håndbagagereglen, hvor der hver dag i tyske lufthavne beslaglægges 6 til 7 ton væsker, og alene i  Frankfurt Lufthavn destrueres der samtidigt  2 tons, ganske spændende og eksklusive parfumer og drikke. Det tyske ugeskrift Der Spiegel fastslår, at årligt bliver passagererne frataget værdier anslået til et beløb på 100 til 150 millioner euroer. Det er aktuel nutid jeg her taler om,  men der er mere i vente.  I et af EU.s rammeprogrammer, er der afsat midler til forskning i ”Detection of abnormal behaviour” og ” altså detectering/konstatering af unormal adfærd, hvad det så end er, og hvem det bestemmer det?. Betyder det, at højttalere en dag fortæller os, at vi har glemt at pudse vore sko, at vi skal tale ordentligt til vor hustru, at vi ikke må pille næse, og klø os i …… nakken” !?

Troen på at der på denne måde kan skabes tryghed og total sikkerhed kan hurtig ændres til en alvorlig intimidering af vort privatliv og få den stik modsatte effekt, nemlig at skabe utryghed hos borgerne.  Opfører vi os nu så eksemplarisk, som dem, der vogter os, gerne vil have?

I sådanne situationer trækkes, og alt for ofte, frygtens trumfkort. Efter min opfattelse er der for nemt og for ynkeligt med argumentationsformen: ” Vil du terror eller vil du overvågning?”. Jeg vil ingen af delene! Jeg vil væk fra den stigende mistillids- og mistænksomhedskultur. Jeg vil være borger i et land, der er gennemsyret af tillid, og som har en høj retssikkerhed, en anstændig retshåndhævelse og respekt for privatlivets fred og menneskerettighederne. Sådanne vilkår er nu engang, det bedste bolværk mod terror, og det kan i og jeres vigtige arbejde også medvirke til!

Men desværre går vi alt for ofte i frygtens fælde. En fælde af følelser og myter, der kalder på handling.  Paradoksalt har jeg selv  oplevet, at det ligefrem lader til at være ufornuftig, at mane til besindighed i så væsentlige områder som retssikkerhedsspørgsmål, og i en anstændighed behandling af vore muslimske borgere, og ved at opfordre til at bruge dialogen som et redskab til afspænding og åbninger i svære og optrappede konflikter, at så bliver man truet eller hånet. Det er desværre nogle personer, der har politiske og personlige interesser i en sådan diskurs.

Jeg siger,hvad nytter det, at vi vinder kampen mod terror, hvis vi hen ad vejen mister os selv.

6. junibevægelsen har ved at tildele mig prisen, understøttet mig i troen på, at det har betydning at en praktiker deltager i samfundsdebatten, og at dette kan ske uden, at man stemples som medspiller eller modspiller, men fremhæves som et værdigt og væsentligt bidrag til debatten. Og så er det – selvfølgeligt - op til enhver med sin forstand og i sit hjerte at finde svaret på terrorens dilemmaer.  Sikkerhed eller rettigheder, frygt eller fornuft. Jeg siger stilfærdigt. Betænk det vel..

Tak for jeres anstændighed. I har min respekt. Tak for prisen..

Frode Jakobsen var modstandsmand under krigen, socialdemokrat , medlem af frihedsrådet lige efter krigens afslutning, minister og arg modstander af det daværende EF. Læs mere på Wikipedia.org om Frode Jakobsen

Frode Jakobsen prisen blev indstiftet i 1995 sammen med Frode Jakobsen.

Archive.org snapshot af j.dk omtale:

Billedet er taget fra JuniBevægelsens omtale af prisoverrækkelsen