You are here

Taberfabrikken

DR P1 Morgen 11. maj 2007:

Velfærdsstaten har ikke løst en række sociale problemer, den har tværtimod gjort dem større. Det er budskabet i en ny debatbog, Taberfabrikken, som udkommer i dag. Socialdemokratiets Mette Frederiksen er i studiet til debat med bogens forfatter.

Medvirkende:
Ole Birk Olesen, forfatter og journalist & Mette Frederiksen, Folketingsmedlem og Socialordfører for Socialdemokratiet

Hør mere på DR Online:
Taberfabrikken

Du kan læse mere om bogen her:
Derfor er velfærdsstaten en taberfabrik (180grader.dk)

Technorati Tags: ,

Sidst revideret
12. maj 2007 - 13.00

Kommentarer

http://foertidspension.webbyen.dk/

Her er et uddrag fra ovenstående hjemmeside, det taler for sig selv:

By Jens Duesen | Date: 01-10-2006 | Posted in: home / dk.politik | Show original

Udgifterne til førtidspensionisterne blev indtil 1992 dækket 100% af
staten (ligesom folkepensionisterne), i modsætning til
bistandsklienterne, der kun dækkes med 50%. Det betød, at kommunerne
havde et økonomisk incitament til at gøre de raske, men
langtidsledige bistandsklienter til førtidspensionister.

Selvom staten satte refusionen ned til 50% efter 1992, foretrak mange
kommuner stadig førtidspensionister frem for langtidsledige
bistandsklienter, bl.a. fordi bistandsklienter er mere tidskrævende.
Det var altså stadig billigere for kommunerne at tildele
førtidspension fremfor aktivering. Derfor har staten igen i
finansloven for 1999
skåret i refusionen, som nu er nede på 35%.

Kommunerne udøver imidlertid stadig kassetænkning, når det gælder
førtidspensionister. Nu er problemet blot det modsatte.
Førtidspensionister er blevet for dyre.

Jeg har tidligere troet at man kun gav førtidspension til syge eller
handicappede mennesker.
Jeg blev derfor meget overrasket da jeg opdagede at man også havde
givet førtidspension til raske mennesker. Det er en tåbelig
socialpolitik som der tidligere er blevet ført, og det giver bagslag i
dag hvor der mangler arbejdskraft.

Lad mig komme med et eksempel:
Jeg har læst om den flittige samfundsdebattør Bo Warming, og hans
knap så flittige ven og meningsfælle Kenn Rosenkranz. Begge er
førtidspensionister.

Tilbage i Schlütter-regeringens tid, var Kenn Rosenkranz en ung
langtidsledig bistandsklient.
Man kunne ikke finde arbejde til ham, og selv ønskede han ikke at
arbejde.
Han var hverken syg eller handicappet, men det offentlige gav ham
alligevel førtidspension tilsidst. I dag er han midaldrende, og vil
stadig ikke arbejde.

Bo Warming har skrevet om at han har "raget" både førtidspension
og hjemmehjælp til sig.
For ham gælder det bare om at pumpe staten mest muligt, og han bruger
som undskyldning at muslimerne er endnu værre.

Om dette skriver Bo Warming:
"Ingen af os er på nogen måde syge i sjælen, men hvorfor ikke tage
mod statens ydelser - det gør muslimerne, så det bør andre heller
ikke skamme sig over, tværtimod."

Jeg tror at det faktum at disse to herrer er blevet marginaliseret, er
en (delvis) grund til at de har så ekstreme sysnpunkter.

Syge og handicappede mennesker bliver mistænkeliggjort, og
kan have svært ved at opnå førtidspension. Det skyldes bl.a. de
arbejdssky
personer, der er omtalt før, samt den tåbelige socialpolitik Danmark
førte på dette område under massearbejdsløsheden i 1980'erne og
starten af 1990'erne.

Var det mon altid de rette der fik tildelt førtidspension?