You are here

Hvad er aktivering ?

Aktivering foregår både blandt dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere.

Kontanthjælps- bistandsområdet

Aktiveringen blandt kontanthjælpsmodtagere foregår i projekter, hvor muligheder for opkvalificering af den enkelte skal sikre chancen for at få et ordinært ustøttet arbejde på langt sigt. Projekter har omfattet rengøring, sortering af genbrugstøj, slå græs for pensionister og pakning af materialer. Dette bliver udført for kontanthjælpen uden ekstra indtægtsmulighed.

Der har været flere tilfælde at ulovlig og konkurrenceforvridende aktivering, hvor kontanthjælpsmodtagere udfører almindelig ordinært arbejde for kontanthjælpen. I et tilfælde har pakning af Bodum stempelkander med brug af aktiverede kontanthjælpsmodtagere ført til, at en virksomhed der tidligere udførte arbejdet måtte lukke.

Dagpengeområdet 

Aktivering blandt dagpengemodtagere bliver i stigende grad varetaget af eksterne "leverandører", som opstiller kurser med jobsøgningskurser, indtastning af CV på jobnet.dk for dem uden PC´er. Den største post for dagpengemodtagere går til efteruddannelse på kurser af korterevarende længde og omskoling til lavtlønsområdet som social- og sundhedsområdet plus som eksempelvis som pædagogmedhjælper. Kurser, som slet ikke bliver tilbudt folk på kontanthjælp.

Aktiverede ikke med i ledighedstal 

Aktiverede er ikke talt med i den officielle ledighedsstatistik, da det efter OECD
retningslinjer ikke skal tælles med. På den måde kan ledighedstal sammenlignes imellem landene. Men samtidigt giver det ikke et retvisende billede af antallet af ledige. Det skyldes at aktiverede står til rådighed for arbejdsmarkedet imens de er i aktivering.

I 2006 forventes aktivering samlet at koste statskassen Dkr 14.9 Mia. for både dagpenge- og kontanthjælpsområdet.

Sidst revideret
17. august 2006

Nyheder: