You are here

Ejendom taget i brug til beboelse uden godkendelse fra Vejle kommune

Det er kommet til Denmarkonline.dks kendskab, at ejendommen i Staldgaardsgade nr. 5 ikke er blevet godkendt af Vejle kommune til beboelse.

Ejendommen har tidligere været hårdt ramt af skimmelsvampangreb, der medførte alvorlige helbredsproblemer for de tidligere beboere.

Det er tilfældigvis konstateret, at der er flyttet nogen ind i stueetagen.

Det var en hovedforudsætning for byggetilladelsen for renoveringen efter skimmelsvampangrebet dateret d. 10. november 2009, at dokumentation for påbudet om udbedring af fugt- & skimmelsvampangreb fremsendes til Teknisk Forvaltning i Vejle.

Denne dokumentation var stadig ikke leveret af ejeren af ejendommen d. 22. marts 2010.

Det er ligeledes også en forudsætning for ibrugtagelsen af
Staldgaardsgade 5, at "det ansøgte ikke må tages i brug, før der fra Teknisk Forvaltning (Vejle, flj) er givet ibrugtagningstilladelse efter kapitel 2,8 i Bygningsreglement BR 08".

Noget Denmarkonline.dk idag har fået bekræftet altså ikke er sket fra Vejle kommune.