You are here

Triple A

TV2 Triple A: hvad nu hvis historien ikke var blevet dementeret ?

Jeg har den sidste uges tid spekuleret, hvordan historien om Triple ville have forløbet hvis den ikke var blevet dementeret. Hvis nu TV2 Lyvhederne kørte på og de medvirkende i indslaget ikke var stået frem og benægtet indholdet.

Triple A er kort fortalt en historie, som TV2 bragte den 17. og 18. juli 2005. Indslagene skulle angiveligt vise, "hårdkogte gangstere" på vestegnen omkring Avedøre. Gangstere, der ville overtage narkomarkedet fra rockerne på sjælland og i resten af landet. Men det var løgn.

Hvis indslaget ikke var blevet dementeret i Urban ville det have gravet endnu en grøft imellem etniske minoriteter og danskere. Og Dansk Frygtparti kunne på deres landsmøde bruge den som argument for, at holde fast i frygten. Og skræmme alle folkepensionister og folk, der drikker Cola-light til at tro, at indvandrere er nogen slemme nogen.

Triple A TV2: Skarp kritik fra Rådet for etniske minoriteter

Rådet for Etniske minoriteter retter skarp kritik af TV2s håndtering af Triple A sagen og siger at:

"Historien om den ikke-eksisterende bande Triple-A har givet grobund for mere frygt for 'de fremmede'. Mon TV 2 har overvejet, at sådan en historie kan være med til at ødelægge unge, kvalificerede og håbefulde indvandreres muligheder for at finde et job eller en praktikplads?

Der er heldigvis forskellige medier, der forventer en ekstern undersøgelse af TV 2. Det mener jeg også er påkrævet" ; siger formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Sükrü Ertosun.

Nyheder:

(klip)Råbånd fra Triple A tyder på misbrug

En redegørelse udført af "Mennesker og Medier" på P1
peger på, at TV2 har manipuleret og klippet i de råbånd, de fik
udleveret. DR er kommet i besiddelse af de oprindelige råbånd, og heraf fremgår det, at optagelserne er taget ud af en sammenhæng, der helt klart viser, at de er fiktive.

Råbånd fra Triple A tyder på misbrug Dismedia har spottet dette indslag. De har link til programmet.

Men samtidigt lader Triple A til at være gået i selvsving. Politiken kunne idag fortælle, at politiet mærkværdigvis fortsætter med at undersøge sagen. Også efter Lotte Mejlhedes afgåen. Dertil starten på en retssag imod TV2.

Nyheder:

Triple A: TV2 og fuldmåne

TV2 trak igår historien om Triple A delvist tilbage.

Sjovt, at det var først efter at Radio- og TV-nævnet gik ind i sagen at TV2 nyhederne fik travlt. Nævnet har bl.a. over for TV Danmark været ude med riven i en sag om reklame afbrydelse af en spillefilm. Straffen var 1 time en lørdag aften uden nogen udsendelser.

Nu håber jeg ikke, at sagen ikke bliver behandlet på Radio- og TV-nævnet i september. Den her sag bør følges til dørs. Også i Radio- og TV-nævnet, hvor Triple A igår ifølge Berlingeren skulle sættes overfor de public service forpligtigelser TV2 er underlagt. Vel at mærke også i forhold til sendetilladelsen. (se links nederst til Ritzau telegram)

Nyheder:

Sider

Subscribe to RSS - Triple A