You are here

Udlevering af låneroplysninger til PET

Med anti-terror loven fra 2006 kan PET få udleveret låneoplysninger fra bibliotekerne.

Aktindsigt: Københavns hovedbibliotek har udlånt én publikums-pc til PET

Jeg har endelig fået svar på aktindsigt for brug af retsplejelovens §116, stk 2 omkring udlevering af oplysninger til PET fra Københavns hovedbibliotek.  Jeg sendte det oprindelige begæring den 19. februar og rykkede igen for det den 12. marts 2008.

Svaret kom så idag:

Vi har undersøgt sagen og kan oplyse at Københavns Biblioteker i alt har haft én henvendelse i 2006 fra PET i henhold til den omtalte paragraf. Københavns Biblioteker udleverede ingen konkrete oplysninger, men udlånte en publikums-pc til PET.

Aktindsigt: Udlevering af låneroplysninger til PET / Århus kommunebibliotek

Jeg har søgt aktindsigt hos Århus kommunebibliotek om brug af retsplejelovens §116, stk. 2, som lyder som følgende:

Stk. 2. Politiets Efterretningstjeneste kan indhente oplysninger fra andre
forvaltningsmyndigheder, i det omfang oplysningerne må antages at have
betydning for varetagelse af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse
og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13. 

Subscribe to RSS - Udlevering af låneroplysninger til PET