You are here

Per Stig Møller: Terror kræver nyt retssystem

Skal den vestlige verden vinde kampen mod terrorisme, må de gamle konventioner om menneskerettigheder ifølge udenrigsministeren suppleres.

Per Stig Møller: Terror kræver nyt retssystem (Kristeligt-dagblad.dk) (24. juli 2008)

Per Stig Møller efterlyser reelt et A og et B-hold af menneskerettigheder i deres kamp imod terror. Det er jo underligt, at man kunne bekæmpe IRA (Nordirland), RAF (Vesttyskland), Røde Brigader (Italien) & ETA (Baskerlandet - Spanien) uden at indføre andre standarder eller i det hele taget overveje at gøre det.

Det er simpelthen for langt ude, at overhovedet at overveje andre B-rettigheder for terror-relateret kriminalitet. En retsstat er kendetegnet ved, at der er samme rettigheder og retsgarantier for alle.

Det er en grundlæggende menneskeret, at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist ved en domstol. En ret, som også skal håndhæves i kampen mod terror.

Jeg er mildest tal rystet over denne udmelding fra en konservativ minister ! Der er åbenbart ikke grænser for, hvad der skal ofres i kampen mod terror.