Info om EUs bøvl med cookies

Denne blog benytter cookies & latterlige EU har bestemt, at du skal informeres om cookies.

Det kan du gøre her i / Politik om personlige oplysninger

Der er åbenbart ikke grænser for EUs detailregulering. Det næste bliver vel censur...

Spin omtalt i medierne

Stor sag mod LTF'ere tager uventet drejning, efter at foto er blevet nærstuderet

Anklagemyndigheds forsøg på at få et LTF-medlem dømt på spinkelt grundlag er dybt kritisabelt, mener forsvarer.
Læs mere [Politiken]

Den gør mig lidt desorienteret, den kæmpe askepotsko - en sylespids motherfucker af en stilet!

Festen udeblivet i den nye kongelige helaftensballet ’Askepot’. Spørgsmålet er, om balletmester Nikolaj Hübbe har læsset for stort et ansvar over på koreograftalent Gregory Deans spinkle skuldre?
Læs mere [Politiken]

Skruppelløse techgiganter: Det er på høje tid at sørge for, at Google, YouTube og Facebook ikke ustraffet kan suge milliarder til sig i profit uden at give noget tilbage til dem, der skaber indholdet

Glædeligt, at EU ikke faldt for techgiganternes spin.
Læs mere [Politiken]

Verdens største mobilselskab opfordrer USA til at dele beviser for spinageanklager mod Huawei

USA bør bevise over for sine europæiske allierede, hvorfor regeringen advarer mod at bruge selskabet til at udbygge landendes 5G-netværk, lyder det fra Vodafones topchef.
Læs mere [Comon.dk]

Avis: Disruptionrådet har brugt en million kroner på ‘faktura-fest’

Regeringens Disruptionsråd har brugt mere end en million kroner på ‘faktura-fest’ og ‘spin,’ skriver avis.
Læs mere [Comon.dk]

Spinraza-konkurrent er mere skånsom for patienten

Spinraza-konkurrenten Zolgensma forventes at blive godkendt af EU til efteråret. Zolgensma er en mere skånsom behandling for patienten, men den er en kostelig affære, siger overlæge.
Læs mere [Dagensmedicin.dk]

Aarhus Universitet får ny doktor i kræftbehandling

Karen-Lise Garm Spindler har netop forsvaret sin doktorafhandling, der er baseret på resultaterne fra kliniske lægemiddelforsøg og undersøgelser ved kræft i tarmen.
Læs mere [Dagensmedicin.dk]

Spørg Søren Ryge: Hvordan får jeg utøjet i planterne væk

Bladlus, mellus, uldlus, skjoldlus, spindemider ... en evig kamp, som ikke er til at vinde.
Læs mere [Politiken]

Bogkort: Er forlagsredaktøren Dan Mallory virkelighedens Mr. Ripley?

Forfatteren A.J. Finn, pseudonym for Dan Mallory, strøg direkte ind på bestsellerlisterne i januar sidste år. Nu viser det sig, at han omgærdes af et kompliceret spind af løgne om dødsfald og sygdomme
Læs mere [Information.dk]

Den rigtige side af historien

Udenrigsminister Anders Samuelsen understøtter det igangværende amerikanske kupforsøg i Venezuela imod præsident Maduro. På linje med en række andre af USA's allierede har Danmark anerkendt den amerikansk støttede kupmager Juan Guaidó som Venezuelas præsident.

Som altid er sådanne amerikanske kupforsøg smurt ind i fraser om demokrati og menneskerettigheder. Udenrigsminister Anders Samuelsen begrunder den aktive danske rolle med "betydningen af at stå på den rigtige side af historien".

Den danske regering insisterer på at stå på den forkerte side af historien, sammen med USA.

Ikke med et ord anfægter hovedparten af danske medier det spind af løgne og fortielser, der ligger bag USA's og dets europæiske allieredes retorik. Man fortier, at Venezuela har verdens største oliereserver, som USA vil kontrollere. Striben af amerikanske kupforsøg i Venezuela forties. USA's farlige spil kan ende med invasion og blodig krig, der kan lægge Venezuela i ruiner. Anders Samuelsen er tydeligvis klar til at kæmpe til sidste venezuelaner.

Igennem årene er der næppe et latinamerikansk land, hvor USA ikke har stået bag mere eller mindre brutale kup. Haiti, Honduras, Paraguay og Brasilien er de seneste i rækken.

Samtidigt med at den danske udenrigsminister omfavner kupmagerne i Venezuela, skriver Wall Street Journal, at den amerikanske kampagne i Venezuela blot er første skridt. Nye skærpede sanktioner mod Cuba er i støbeskeen, og også Nicaragua står for tur. Vicepræsident Mike Pence har kaldt de tre lande for "tyranniets trojka", fordi de mere end andre har nægtet at danse efter USA's pisk.

Vi kender den rigtige side af historien, som Anders Samuelsen fortier. Vi husker, hvordan Danmark støttede USA's krige mod Afghanistan, Irak, Syrien, Libyen og mange andre lande. Vi husker, hvordan man forsøgte at sløre krigenes virkelige formål bag snak om demokrati og menneskerettigheder.

Den danske regering har intet lært af sine historiske fejltagelser. Den insisterer på at stå på den forkerte side af historien, sammen med USA. Og det vil den gøre, så længe danskerne tillader det.

Avisnummer: 020Indholdstype: artikelIndholdstype placering: aOpslag: 01-12Tillad facebook kommentarer: Tillad facebook kommentarer
Læs mere [Arbejderen.dk]

Rud Pedersen afviser rolle i Falck-sagen

Kommunikationsbureauet Rud Pedersen er blevet sat i forbindelse med Falck-sagen. Men bureauets direktør, Morten Rud Pedersen, afviser blankt at have nogen rolle i sagen. ”Der kører en eller anden spinkampagne på den her sag,” siger han


Læs mere [Journalisten.dk]

Succes-skuespilleren Ena Spottag udfordrer de klassiske kvindeidealer: »Jeg havde ikke troet, at folk overhovedet gad se på sådan en som mig«

Hvis nogen putter Ena Spottag i en kasse, sparker hun låget af. For hvem siger, at man ikke kan spille Ofelia, selv om man langt fra er prototypen på den spinkle yndefulde skuespillerinde? At man ikke kan klæde sig som en dreng, når man er en pige? Eller at man ikke kan være med i ’Vild med dans’, når man lige har vundet en Reumert? I kraft af sine kurver er skuespilleren blevet en både frivillig og ufrivillig opponent til branchens kvindeideal.
Læs mere [Politiken]

Sådan var Falcks skjulte 'masterplan': Fem metoder skulle få konkurrent ned med nakken

Betalt spin, negativ presse og social medie-kampagne var en del af værktøjskassen hos Falck, skriver Konkurrencerådet.
Læs mere [DR Online]

Der mangler noget Line Knutzon i Mungo Parks opsætning af ’Camille Clouds brevkasse’

Mungo Parks teaterversion af ’Camille Clouds brevkasse’ hylder Line Knutzons successatire på tidens selvtilstrækkelige selvhjælpsånd og har sine morsomme momenter. Men et rigtigt skarpt spin-off er stykket ikke. Det kunne også have heddet ’Mens vi venter på Camille Cloud’
Læs mere [Information.dk]

Henrik Palle anmelder filmen om Brexit: Først og fremmest er historien foruroligende, fordi den – næsten – er sand

Nyt TobyHaynes og James Grahams tv-drama om det politiske spinforløb op til Brexit-afstemningen i sommeren 2016 er spændende som en thriller. Den er også forudsigelig som et folkeeventyr.
Læs mere [Politiken]

Christian Jensen: Sagesløse sosuassistenter, socialrådgivere og indvandrere rammes af det møg, regeringens spinmaskine fræser op

Man gruer efterhånden for, hvor mange andre manipulerede undersøgelser, der er gledet igennem regeringskontorerne og ud i den offentlige debat som sandheder.
Læs mere [Politiken]

”Det er klart, at det er en spareøvelse”

Framing. Spin-ord. Ord-spin. Et strategisk velvalgt ord kan sætte og styre en offentlig dagsorden. Journalisten kigger på nogle af dem, der var aktuelle i 2018. I denne artikel: ’Omprioriteringsbidrag’


Læs mere [Journalisten.dk]

Noa Redington: Her er guiden, som gør dig stand til at gennemskue politikerne

Du vil blive forsøgt manipuleret ved det kommende folketingsvalg. Jeg taler ikke om Putins troll-hær, Twitter-tosser eller Facebook-fanatikere. Men fra Christiansborg. Her er syv tricks, der skal få din spinalarm til at bimle og bamle.
Læs mere [Politiken]

May overrasker med dato, truende Corbyn står afpillet tilbage, men han vil genfremsætte sin mistillid

Den store spinkrig er i gang i London. Alt kommer på bordet, og ideerne siver fra regeringskontorerne. Pludselig smed kom på bordet og så smed Theresa May så en dato på bordet. Men Corbyn kom tilbage med forslag om mistillid mod May. oveni.
Læs mere [Politiken]

Forældre får nej til behandling med kostbar medicin

Danske Patienter vil have minister på banen i sag om nej til behandling af syge børn med lægemidlet Spinraza.
Læs mere [Berlingske indland]

Sådan håndterer du det, når du har trådt i spinaten på jobbet

Det gør ondt på selvforståelsen at lave fejl på jobbet, men du er nødt til at skyde brystet frem og stå ved dem. Ellers risikerer du at blive lammet af frygten for at fejle igen, fortæller karriererådgiver hos Ingeniørforeningen IDA, Kim Knudsen.
Læs mere [Berlingske Business.dk]

Flere er blevet syge af giftig larve på Bornholm

Miljøstyrelsen advarer mod nærkontakt med processionsspinderlarven, der holder til ved Dueodde.
Læs mere [Berlingske indland]

Politiet efterlyser 14-årig dreng som er gået fra sygehus

Lørdag morgen er en dreng gået alene fra Bispebjerg Hospital i København. Han er spinkel og går dårligt.
Læs mere [Berlingske indland]

Er Udstationerings-direktivet blevet arbejdsgivernes gavebod?

I ly efter revisionen af Udstationeringsdirektivet skal der ikke graves særlig dybt, før det står klart, at mange europæiske arbejdstagere ikke befinder sig i noget nær ønskværdige eller retfærdige arbejdsforhold.

Ulige løn for samme arbejde er stadig en realitet for rigtig mange udstationerede arbejdstagere, idet Håndhævelsesdirektivet ligeledes er løbet panden mod den mur, som EU har bygget for at varetage virksomhedernes interesser.

Mens virksomheder og arbejdsgivere for længst har skudt papegøjen, står arbejdstagere blot tilbage med et par halefjer til deling af det, der skulle have været lige rettigheder og ordentlige forhold. Hvorfor det? Var det ikke netop meningen, at Juncker og hans slæng skulle sørge for “lige løn for samme arbejde”? Tjo. Men det har han tilsyneladende “glemt”.

En foreløbig konklusion må være, at arbejdstagerne igennem Udstationeringsdirektivet langt fra får samme rettigheder som kollegerne i værtslandet. Tværtimod er direktivet en gavebod for arbejdsgivere, hvor der kan hentes billig arbejdskraft og reglerne omgås.

Udstationeringsdirektivet – en gavebod for arbejdsgivere

Fra begyndelsen har det været meningen, at Udstationeringsdirektivet skulle hjælpe europæiske arbejdstagere, når disse skal arbejde i et andet europæisk land end hjemlandet. Direktivet skal sørge for, at europæiske arbejdstagere arbejder under samme forhold som deres kollegaer i værtslandet.

Alle arbejdstagere skal være meget velkommen i alle lande på grund af den frie bevægelighed i medlemslandene. De skal bare have lige vilkår, som deres kollegaer i værtslandet.

Men er det nu overhovedet det, Udstationeringsdirektivet egentlig er til for? At sikre samme rettigheder og løn som kollegerne i værtslandet? Umiddelbart ikke.
Direktivets formål, der egentlig skulle sikre arbejdstagerne minimale rettigheder i værtslandet, er efterhånden blevet til et “maksimumsdirektiv”, hvor arbejdstageren kun får de rettigheder, der er eksplicit nævnt.

Hvad har så skabt dette minimumsdirektiv? Fænomenet “subcontracting” er bl.a. en af årsagerne til, at direktivet ikke formår at indføre og opretholde gode og sikre arbejdsforhold for arbejdstagerne. Subcontracting finder eksempelvis sted i forbindelse med misbrug af vikartjenester, for på den måde at kunne omgå reglerne.

Edderkoppespind

En udenlandsk arbejdstager med et vikarjob i et andet land bliver let hvirvlet ind i et edderkoppespind af mange forskellige arbejdsgivere og arbejdspladser, da et vikarjob kun er midlertidigt. Denne kan endda risikere at blive videresendt til endnu et nyt land, og efterhånden bliver det vanskeligere at gennemskue og optrevle denne kæde af kontrakter, arbejdspladser og arbejdsgivere, som arbejdstageren har været igennem.

Gennem de mange led i kæden kan arbejdstagerens forhold, rettigheder og løn ændres mange gange. Fordi det er så kompliceret netop at gennemskue de mange led i kæden, er det besværligt at stille nogen til ansvar, og derfor kan misbrug af vikartjenester fortsætte i en uendelighed.

Disse sager kan sammenlignes med ansættelsesforholdene i postkasseselskaber, som ligeledes tager en bid af kagen, når reglerne om udenlandsk arbejdskraft skal omgås. Ansatte i postkasseselskaber arbejder tilmed helt uden sikkerhed.

Det kan i denne sammenhæng også være relevant at kaste et blik på princippet “better regulation”, på dansk også kaldet “bedre lovgivning”. Better regulation har til formål at fremme konkurrence og vækst til fordel for virksomhederne, idet princippet anvendes til at ændre eller fjerne eksisterende lovgivning, der står i vejen for netop vækst og konkurrence på markedet. Også hvis dette medfører, at arbejdstagerne kommer til at stå dårligere i forhold til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

Hvor det eksempelvis tidligere var muligt at forbyde arbejde på arbejdspladser, hvor der var mistanke om fare, skal sagen nu først undersøges og vurderes, før der bliver handlet og givet et eventuelt forbud. En mulighed for vækst bliver deraf en risiko med henblik på sundhed og sikkerhed for arbejdstagerne.

En udfordret fagbevægelse

Midt i hele diskussionen om Udstationeringsdirektivet melder der sig endnu et spørgsmål: Hvor er fagbevægelsen henne? Er det ikke netop fagbevægelsen, der skal tale arbejdstagernes sag? Svaret er ja, men problemerne og udfordringerne består, fordi man fra fagbevægelsens side bliver ved med at støde imod EU-forhindringer.

Hos fagbevægelsen har man utvivlsomt en klar dagsorden om lige løn for samme arbejde, ordentlige ansættelsesvilkår, gennemskuelige arbejdstagerrettigheder og høje standarder i forhold til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, men det er svært, når EU prioriterer virksomhedernes interesser og økonomisk vækst højere end arbejdstagerens rettigheder.

I forbindelse med fagbevægelsens EU-relaterede udfordringer, blev endnu et direktiv involveret i sagerne, navnlig Håndhævelsesdirektivet, som skulle løse nogle af de problemer, der var opstået med det oprindelige direktiv. Håndhævelsesdirektivet skulle sammen med fagbevægelsen trække det tunge læs hen imod retfærdighed, men heller ikke i den forbindelse er der sket det store.

Håndhævelsesdirektivet blev i bund og grund blot en lappeløsning, som kun i begrænset omfang gav fagbevægelsen nye redskaber. Ulige løn for samme arbejde er stadig en realitet for rigtig mange udstationerede arbejdstagere, idet Håndhævelsesdirektivet ligeledes er løbet panden mod den mur, som EU har bygget for at varetage virksomhedernes interesser.

Med ønske om en retfærdig fremtid

Hvad skal vi så stille op med Udstationeringsdirektivet? Et simpelt svar vil være at nedlægge det. I bund og grund er direktivet kun til for, at arbejdsgiverne kan spare penge ved at hente billigere arbejdskraft udefra.

Arbejdstagere som ellers burde have krav på at arbejde under værtslandets regler, ender med at sidde i klemme, da Udstationeringsdirektivet gør det muligt for arbejdsgivere netop at gå uden om disse regler, og dermed underbetale arbejdstagerne. Her kan der bl.a. igen henvises til subcontracting og postkasseselskaber. Når direktivet alligevel ikke tjener sit formål om at skabe retfærdighed for arbejdstagerne, så ville det give god mening at nedlægge det.

Nu kan vi så vende tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt Juncker har “glemt” arbejdstagerne. Svaret er et klart ja. Med Udstationeringsdirektivet er der lange udsigter for lige løn til arbejdstagerne, og så længe direktivet blot bruges til at omgå regler, så er der ingen grund til ikke blot at nedlægge det.

(Dette indlæg blev første gang offentliggjort på Berlingske Politiko).


Læs mere [Folkebevægelsen Mod EU]

Er Udstationerings-direktivet blevet arbejdsgivernes gavebod?

I ly efter revisionen af Udstationeringsdirektivet skal der ikke graves særlig dybt, før det står klart, at mange europæiske arbejdstagere ikke befinder sig i noget nær ønskværdige eller retfærdige arbejdsforhold.

Ulige løn for samme arbejde er stadig en realitet for rigtig mange udstationerede arbejdstagere, idet Håndhævelsesdirektivet ligeledes er løbet panden mod den mur, som EU har bygget for at varetage virksomhedernes interesser.

Mens virksomheder og arbejdsgivere for længst har skudt papegøjen, står arbejdstagere blot tilbage med et par halefjer til deling af det, der skulle have været lige rettigheder og ordentlige forhold. Hvorfor det? Var det ikke netop meningen, at Juncker og hans slæng skulle sørge for “lige løn for samme arbejde”? Tjo. Men det har han tilsyneladende “glemt”.

En foreløbig konklusion må være, at arbejdstagerne igennem Udstationeringsdirektivet langt fra får samme rettigheder som kollegerne i værtslandet. Tværtimod er direktivet en gavebod for arbejdsgivere, hvor der kan hentes billig arbejdskraft og reglerne omgås.

Udstationeringsdirektivet – en gavebod for arbejdsgivere

Fra begyndelsen har det været meningen, at Udstationeringsdirektivet skulle hjælpe europæiske arbejdstagere, når disse skal arbejde i et andet europæisk land end hjemlandet. Direktivet skal sørge for, at europæiske arbejdstagere arbejder under samme forhold som deres kollegaer i værtslandet.

Alle arbejdstagere skal være meget velkommen i alle lande på grund af den frie bevægelighed i medlemslandene. De skal bare have lige vilkår, som deres kollegaer i værtslandet.

Men er det nu overhovedet det, Udstationeringsdirektivet egentlig er til for? At sikre samme rettigheder og løn som kollegerne i værtslandet? Umiddelbart ikke.
Direktivets formål, der egentlig skulle sikre arbejdstagerne minimale rettigheder i værtslandet, er efterhånden blevet til et “maksimumsdirektiv”, hvor arbejdstageren kun får de rettigheder, der er eksplicit nævnt.

Hvad har så skabt dette minimumsdirektiv? Fænomenet “subcontracting” er bl.a. en af årsagerne til, at direktivet ikke formår at indføre og opretholde gode og sikre arbejdsforhold for arbejdstagerne. Subcontracting finder eksempelvis sted i forbindelse med misbrug af vikartjenester, for på den måde at kunne omgå reglerne.

Edderkoppespind

En udenlandsk arbejdstager med et vikarjob i et andet land bliver let hvirvlet ind i et edderkoppespind af mange forskellige arbejdsgivere og arbejdspladser, da et vikarjob kun er midlertidigt. Denne kan endda risikere at blive videresendt til endnu et nyt land, og efterhånden bliver det vanskeligere at gennemskue og optrevle denne kæde af kontrakter, arbejdspladser og arbejdsgivere, som arbejdstageren har været igennem.

Gennem de mange led i kæden kan arbejdstagerens forhold, rettigheder og løn ændres mange gange. Fordi det er så kompliceret netop at gennemskue de mange led i kæden, er det besværligt at stille nogen til ansvar, og derfor kan misbrug af vikartjenester fortsætte i en uendelighed.

Disse sager kan sammenlignes med ansættelsesforholdene i postkasseselskaber, som ligeledes tager en bid af kagen, når reglerne om udenlandsk arbejdskraft skal omgås. Ansatte i postkasseselskaber arbejder tilmed helt uden sikkerhed.

Det kan i denne sammenhæng også være relevant at kaste et blik på princippet “better regulation”, på dansk også kaldet “bedre lovgivning”. Better regulation har til formål at fremme konkurrence og vækst til fordel for virksomhederne, idet princippet anvendes til at ændre eller fjerne eksisterende lovgivning, der står i vejen for netop vækst og konkurrence på markedet. Også hvis dette medfører, at arbejdstagerne kommer til at stå dårligere i forhold til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

Hvor det eksempelvis tidligere var muligt at forbyde arbejde på arbejdspladser, hvor der var mistanke om fare, skal sagen nu først undersøges og vurderes, før der bliver handlet og givet et eventuelt forbud. En mulighed for vækst bliver deraf en risiko med henblik på sundhed og sikkerhed for arbejdstagerne.

En udfordret fagbevægelse

Midt i hele diskussionen om Udstationeringsdirektivet melder der sig endnu et spørgsmål: Hvor er fagbevægelsen henne? Er det ikke netop fagbevægelsen, der skal tale arbejdstagernes sag? Svaret er ja, men problemerne og udfordringerne består, fordi man fra fagbevægelsens side bliver ved med at støde imod EU-forhindringer.

Hos fagbevægelsen har man utvivlsomt en klar dagsorden om lige løn for samme arbejde, ordentlige ansættelsesvilkår, gennemskuelige arbejdstagerrettigheder og høje standarder i forhold til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, men det er svært, når EU prioriterer virksomhedernes interesser og økonomisk vækst højere end arbejdstagerens rettigheder.

I forbindelse med fagbevægelsens EU-relaterede udfordringer, blev endnu et direktiv involveret i sagerne, navnlig Håndhævelsesdirektivet, som skulle løse nogle af de problemer, der var opstået med det oprindelige direktiv. Håndhævelsesdirektivet skulle sammen med fagbevægelsen trække det tunge læs hen imod retfærdighed, men heller ikke i den forbindelse er der sket det store.

Håndhævelsesdirektivet blev i bund og grund blot en lappeløsning, som kun i begrænset omfang gav fagbevægelsen nye redskaber. Ulige løn for samme arbejde er stadig en realitet for rigtig mange udstationerede arbejdstagere, idet Håndhævelsesdirektivet ligeledes er løbet panden mod den mur, som EU har bygget for at varetage virksomhedernes interesser.

Med ønske om en retfærdig fremtid

Hvad skal vi så stille op med Udstationeringsdirektivet? Et simpelt svar vil være at nedlægge det. I bund og grund er direktivet kun til for, at arbejdsgiverne kan spare penge ved at hente billigere arbejdskraft udefra.

Arbejdstagere som ellers burde have krav på at arbejde under værtslandets regler, ender med at sidde i klemme, da Udstationeringsdirektivet gør det muligt for arbejdsgivere netop at gå uden om disse regler, og dermed underbetale arbejdstagerne. Her kan der bl.a. igen henvises til subcontracting og postkasseselskaber. Når direktivet alligevel ikke tjener sit formål om at skabe retfærdighed for arbejdstagerne, så ville det give god mening at nedlægge det.

Nu kan vi så vende tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt Juncker har “glemt” arbejdstagerne. Svaret er et klart ja. Med Udstationeringsdirektivet er der lange udsigter for lige løn til arbejdstagerne, og så længe direktivet blot bruges til at omgå regler, så er der ingen grund til ikke blot at nedlægge det.

(Dette indlæg blev første gang offentliggjort på Berlingske Politiko).


Læs mere [Folkebevægelsen Mod EU]

Denne nyhedsovervågning fanger alt med ordet spin i medierne.

Indlæg her på siden: Spin

XML kilde