Når efterlønsfælden klapper

"Netop nu arbejder jeg for 38 kroner i timen efter skat. Det ville få selv en østeuropæisk langturschauffør til at løbe skrigende bort," skriver Kirsten Erlendsson

Mike Tramp: »Jeg kan ikke fortælle, hvor jeg har et hjem«

Madplan og efterløn er udelukket i den omflakkende musikers liv som moderne vagabond.
Læs mere [Politiken]

Forsikring steg i pris trods løfter om rabat

Efterlønnere fanget i forsikringsklemme i forbindelse med skiftet fra Danica til PFA. »Noget juks,« siger efterlønner. Beklageligt, men »stadig en hammerbillig aftale,« siger DJ

EU står bag underskud

Danmarks offentlige finanser for 2012 kan opvise et historisk stort underskud på 75,5 milliarder kroner. Det svarer til 4,2 procent af årets samlede produktion af varer og tjenesteydelser - det såkaldte BNP Vi skal tilbage til 1984 for at finde et større underskud.

Viser det store underskud så ikke netop nødvendigheden af at skære i de offentlige udgifter og i velfærden, sådan som regeringen er i gang med?

Nej, underskuddet er netop en følge af EU's nyliberale politik, som både VK-regeringen og SRSF-regeringen har valgt at underlægge sig. Og de kommende lettelser af selskabsskatten vil ikke gøre underskuddet mindre, tværtimod.

Den nuværende økonomiske krise betyder lavere skatteindtægter og højere offentlige udgifter. Men det kun en del af forklaringen på det store underskud.

Underskuddet på de offentlige finanser er en følge af EU's nyliberale politik.

VK-regeringens ufinansierede skattelettelser fra før finanskrisens udbrud er en anden, men væsentlig del af forklaringen. Disse skattelettelser førte i 2010 til et beregnet  underskud på statsfinanserne, der var større end EU tillader.

Ifølge EU’s budgetkrav må underskuddet i et år ikke være større end tre procent af BNP.

Overskridelsen førte i 2010 til et sparekrav fra Bruxelles: Inden udgangen af 2013 skal balancen på de offentlige finanser - altså forholdet mellem de årlige indtægter og udgifter - være forbedret med 24 milliarder kroner.

Hvordan det skal ske, er der i samarbejde med EU-kommissionen blevet lavet detaljerede planer for. Heri indgår forringelsen af efterlønsordningen, af dagpenge og kontanthjælp, af førtidspension og fleksjob, af SU - og af de offentligt ansattes løn- og arbejdsforhold. Kort sagt hele det arsenal af “reformer”, vi har set over de seneste år.

Ironisk er det et af sparekravene, som nu igen får underskuddet til at blive større end EU-grænsen på tre procent af BNP, nemlig efterlønsreformen.

Tilbagebetalingen af de indbetalte efterlønsbidrag har nemlig i 2012 lænset statskassen for 28,5 milliarder kroner. Var den EU-dikterede efterlønsreform ikke blevet gennemført, ville underskuddet for 2012 altså være langt mindre.

Største hul i de offentlige kasser i 28 år

Helt nye tal viser et minus på de offentlige finanser herhjemme på 75,5 mia. kr. sidste år. Tilbagebetalingen af efterlønsbidrag er med til at skabe det store minus.

Foto: Linda Kastrup

Økonomisk kommentar: Det offentlige underskud har aldrig overskredet EU-krav

Nye regnskabstal for 2012 viser et offentligt underskud på godt 75 milliarder kroner - korrigeret for efterlønsudbetalinger er underskuddet i 2012 på 2,6 procent af BNP - det holder sig inden for EU's underskudsgrænse, når der tages højde for, at Danmark har fået dispensation til, at efterlønsudbetalingen ikke indregnes i saldokravet.

læs mere

Så mange er på efterløn rundt om i Danmark

På landsplan var gennemsnitlig 29,8 procent af alle 60-64-årige i fjerde kvartal 2012 på efterløn.
Læs mere [Avisen.dk]

Konstant fald i efterlønsmodtagere

Siden 2007 har antallet af personer på efterløn været konstant faldende. Den udvikling ser ud til at fortsætte, og især københavnerne har den laveste andel efterlønsmodtagere.

Foto: Lars Rasborg

Vil arven berøre min efterløn?

Efterlønner er i tvivl om effekten af arv.

Foto: Brian Bergmann

Ældreboom: Flere grå hår på jobbet

Stigning på 15.000 i antallet af ældre, der dropper efterlønnen.
Læs mere [Avisen.dk]

Efterløns gak-gak: Født i skudår

Lillians uheldige fødselsdag koster hende 12.293 kr. i efterlønspræmie

Advokat om nævningeting: Pæredanske og i efterlønsalderen

Efter straf på 12 års fængsel til fjerde JP-terrorist leverer forsvarsadvokat en bredside mod nævningeting.
Læs mere [Avisen.dk]

S: Stop nu den spin-maskine, Venstre

Socialdemokraterne afviser, at Thorning lovpriste efterlønsreformen i Davos.
Læs mere [Politiken]

Farvel dagpenge: Farvel efterløn

De mange tusinde udfaldstruede dagpenge-modtagere risikerer både at miste deres dagpenge, deres efterløn og retten til et senior-job, siger formanden for Dansk Metal Aalborg, Jan Gregersen.
Læs mere [DR Nordjylland]

Færrest på efterløn i og omkring København

Generelt bliver der færre efterlønsmodtagere. Og andelen er lavest i København og omegn samt i Nordsjælland.
Læs mere [DR København]

Politisk uenighed om seniorjobordning

Kommunerne er trætte af den nye seniorjobsordning, der garanterer job til de arbejdsløse, der har mindre end fem år til efterlønnen. Og problemstillingen skaber uenighed på Christiansborg.
Læs mere [DR Fyn]

Rådet, hvis magt voksede med opgaven

Det skulle være de bedste anbefalinger, vi kan få om rigets økonomi: Det Økonomiske Råd rådgiver den til enhver tid siddende regering om den økonomiske udvikling og om nødvendige reformer. Og rådet er autoriteten, der finder milliardhuller i efterløns-reformen og efterlyser en ny 2020-plan. Sådan er i hvert fald forestillingen om en objektiv vejledning leveret af de viseste mænd, som den blev født ind i opgangstider med fuld beskæftigelse i 1962.

Dengang, i de første år efter etableringen, var formålet at diskutere råderummet for lønstigninger i samfundet. Det foregik dog uden regnemodeller eller idé om antallet af offentlige ansatte, og derfor var der brug for sagkyndige råd, husker Jørgen Rosted, der i mange år har været ansat som økonom i Det Økonomiske Råd:

Det fineste, man kan jage, når det grønne tøj skal være til mere end pral

Sneppen går for at være vores mest fornemme fugl. Det, ville man antage, skyldes vel først og fremmest dens elegante smag, men da ingen med sikkerhed har smagt en sneppe siden Ali Bab i 1909, er det noget usikkert. Nu har den røde kok imidlertid gjort et større indkøb, og det skal stå enhver frit for at gøre det samme, hvis den ekstraordinære efterlønsudbetaling ikke allerede er blevet brugt på hårmousse og røde Peak Performance-jakker. Ellers kan man selvfølgelig indfinde sig på restauranten og bede om at få dyret serveret. Men se om dét er billigere.

DR advokerer ikke for større forbrug

Jørgen Steen Nielsen beskylder i et indlæg i Information 3. november DR Nyheder for at tilskynde danskere til et øget privatforbrug.

Men Jørgen Steen Nielsen, jeg kan forsikre dig, at DR Nyheder ikke har noget ønske om at tilskynde dig eller andre danskere til et øget privatforbrug. Det er og bliver en privatsag, om danskerne skal lade f.eks. efterlønspengene omsætte i materielle goder.