Nej til forsikringssamfund

Siden regeringen i tirsdags fremlagde sin redningsplanke til de arbejdsløse, har der udspillet sig et uskønt spil om, hvem som skal betale regningen.

Regeringen er helt klar i mælet. Udspillet er fuldt finansieret, som der står i Beskæftigelsesministeriets publikation "Ny og bedre indfasning af dagpengereformen", og skal betales "delvist inden for dagpengesystemet og delvist ved besparelser på andre offentlige udgifter".

Forsikringssamfund betyder velfærd for dem, der har råd, mens Fanden tager de sidste.

Der er allerede sat navn på besparelserne på de offentlige udgifter. Regeringen henter 190 millioner kroner i 2014 ved en beskæring af sprogcentrenes budgetter. Det rammer danskundervisningen for indvandrere. Besparelsen er oven i købet permanent - selv om udgifterne er midlertidige  - og stiger til 280 millioner kroner i 2017.

Den øvrige del af regningen sendes til medlemmerne af a-kasserne. Og det er helt rimeligt, mener statsminister Helle Thorning-Schmidt: "Det er ligesom en forsikring, hvor dækningen er blevet forbedret. Derfor er det rimeligt, at prisen på forsikringen stiger en smule i en midlertidig periode".

Problemet er bare, at da dagpengeperioden blev sat ned fra fire til to år, blev kontingentet til a-kasserne ikke tilsvarende sat ned. Ligesom det heller ikke er blevet sat ned, efterhånden som dækningen ved arbejdsløshed er blevet stadig dårligere. Beregninger fra LO viser således, at en elektriker i 1982 fik dækket 73 procent af sin løn, hvis han blev arbejdsløs og gik på dagpenge. 30 år senere var dækningsgraden faldet til 44 procent. 

Der er altså ingen sammenhæng mellem a-kassernes dækning og kontingentet. Og en a-kasse er heller ikke bare en forsikring, men en del af et delvist skattefinansieret velfærdssystem, hvis oprindelige formål var, at give tryghed ved arbejdsløshed. 

Den tryghed bliver mere og mere udhulet - det samme gør de skattefinansierede velfærdsydelser. Mange har i dag en privat sundhedsforikring og adskillige a-kasser har indført tillægsforsikringer. Forsikringssamfundet lurer lige om hjørnet.

Forsikringssamfund betyder velfærd for dem, der har råd, mens Fanden tager de sidste. Det er der al mulig grund til at sige nej til.

A-kasse-stigning spiser skattelettelse

Allerede inden der er gået et år med den skattereform, som trådte i kraft fra nytår, og som skulle gøre det lidt mere interessant at arbejde, er regeringen ved at finde på noget, der spiser skattelettelserne op.

Foto: Torben Christensen

EL: Udspil skal betales af skatter

Alle danskere bør betale til langtidsledige over skatterne, så regningen ikke ender hos medlemmer af a-kasserne.

Det siger Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen, om regeringens udspil "Ny og bedre indfasning af dagpengereformen", der skal betales ved højere bidrag til a-kasserne: 30 kroner om måneden i år, 60 kroner næste år og 10 kroner i 2015.

Thorning varsler flere reformer: Vi må ikke stå stille

En fortsat reformdagsorden er den eneste måde at sikre velfærdssamfundet på, siger statsministeren.



Regeringens økonomiske politik med vækstpakke, skattereform og stramninger af kontanthjælpen har givet store hug til Socialdemokraterne i meningsmålingerne, men kuren er den helt rette, hvis Danmark skal ryste krisen af sig.

Jesper Laugesen, Amager, København

Vi skal blive bedre til at stå fast på vores egne krav til regeringen. Hvorfor skulle vi lempe selskabsskatten? Hvorfor laver vi konsekvent forlig med højrefløjen? Og diverse reformer af SU'en, kontanthjælpen og dagpengene. Problemet er, at reformerne vender den tunge ende nedad. Det er omfordeling den forkerte vej. Vi skal bruge regeringssamarbejdet til at gøre en forskel og trække regeringen i en mere rød retning.

Så mange kroner mister ugifte på kontanthjælp

Ugifte stilles ringere end gifte på kontanthjælp efter regeringens kontanthjælpsreform. De ugifte par kan ikke udnytte hinandens skattefradrag og går glip af cirka 15.000 kroner om året.

Foto: Torkil Adsersen

Asocialt, asocialt, asocialt...

Sodavandsafgiften skal sænkes. Parcelhusejere får statsstøtte til forbedringer af deres boliger. Og lejere i den almene sektor får lov til at bruge lidt flere af deres egne penge til renovering.

Det er indtil videre hovedelementerne i den omfordelingspakke, som regeringen kalder vækstpakke. Senere kommer sandsynligvis nedsættelse af selskabsskatten og andre lettelser for erhvervslivet.

Med opbakning fra hele Folketinget - bortset fra Enhedslisten - er der nu fundet knap 3,5 milliarder, som skal bidrage til finansiering af pakken. Regningen sendes til nogle af de fattigste grupper, uddannelsesøgende og kontanthjælpsmodtagere.

Kontanthjælps-reformen og SU-reformen har samlet set en enestående social slagside, som især vil ramme arbejderklassens børn og unge. 

Kontanthjælpsreformen har positive elementer om en mere helhedsorienteret indsats, men indfører samtidig en ny fattigdomsydelse. Det vil især gå ud over de unge, som af mange forskellige grunde har svært ved at få fodfæste i et samfund, som stiller større og større krav. 

Unge under 30 år uden uddannelse skal fremover i lange perioder klare sig på en uddannelseshjælp på niveau med SU. Men de unge får ikke adgang til samme fordele, som SU-modtagere har for at få en billig kollegiebolig, studiekort, transportkort, studielån og fritidsjob uden modregning. Det er næppe heller den gruppe, som nyder godt af forældrekøbte lejligheder.

Som flere eksperter har peget på, er der stor risiko for, at det vil betyde, at flere unge vil miste deres bolig, fordi de ikke har råd til at betale husleje. Allerede i de senere år har vi set, at hjemløsheden blandt unge er stigende.

Også SU-reformen rammer socialt skævt. Det øgede krav om at gennemføre på normeret tid vil især ramme de unge, som ikke får økonomisk eller anden hjælp hjemmefra. Er den unge først blevet mere end seks måneder forsinket, ryger hele SU'en. Muligheden for at bo hjemme og spare lidt op rammes af en lavere ydelse til hjemmeboende. Det i forvejen skæve uddannelsessystem vil blive endnu mere skævt. 

Kontanthjælpsreformen og SU-reformen har samlet set en enestående social slagside, som især vil ramme arbejderklassens børn og unge. 

Et sort kludetæppe

Forhandlingerne om den såkaldte vækstpakke er nu gået ind i sin afgørende fase. Banen er kridtet op til et sort kludetæppe, hvor regeringen og de borgerlige partier kappes om at overgå hinanden med asociale forslag.

Det første forlig, der faldt på plads i går, var en aftale om at bruge fire milliarder på renovering af den almene boligsektor. Pengene hentes i Landsbyggefonden. Det er lejernes opsparede midler, som endnu engang tvangsanvendes - dog denne gang med hvad de er beregnet til. Men hvorfor skal regeringen bestemme, hvornår lejerne må bruge deres opsparede midler?

Mange kontanthjælps-modtagere piskes ud i den sociale massegrav. Men så kan regeringen også finansiere en sænkelse af sodavandsafgiften!

De studerende kommer til at betale lettelser af selskabsskatten gennem milliardnedskæringer af SU. Kontanthjælpsmodtagerne vil også blive ramt af store nedskæringer, blandt andet gennem indførelse af langvarig karantæne i udbetalingerne. Der er ingen smålig hensyntagen til, hvordan de aller hårdest ramte familier skal få mad på bordet og få betalt deres husleje.

Mange kontanthjælpsmodtagere piskes ud i den sociale massegrav. Men så kan regeringen også finansiere en sænkelse af sodavandsafgiften. Værs'go at skylle.

Reformerne italesættes som forsøg på at hjælpe flere i arbejde, helt på linje med den tidligere halvering af dagpengeperioden. De dystre erfaringer fra angrebene på de arbejdsløse viser entydigt, at de arbejdspladser, som regeringen og oppositionen vil tvinge de ledige til at tage, ikke findes.

Lettelserne af selskabsskatten på fire milliarder kroner vil kun skabe sølle 600 private arbejdspladser. Pengene kunne have gjort ti gange så megen gavn i den offentlige sektor, men her svinger regeringen nedskæringskniven og udsteder fyresedler. 

En venstreorienteret politik er erhvervsvenlig, sagde Helle Thorning-Schmidt i denne uge til Ugebrevet A4.  Hun forsøger at sælge nyliberale tanker i solidarisk indpakning. Den hopper danskerne ikke på. Kendetegnende for alle de forslag der forhandles er, at milliarderne overføres fra fattig til rig, fra offentligt til privat. 

TV: Heunicke i den varme stol hos Qvortrup

TV 2's politiske kommentator Henrik Qvortrup havde her til aften Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke, i krydsild.

Her blev det til en snak om bl.a. partiets krise, skattereform og et ikke helt uproblematisk regeringssamarbejde.

EU står bag underskud

Danmarks offentlige finanser for 2012 kan opvise et historisk stort underskud på 75,5 milliarder kroner. Det svarer til 4,2 procent af årets samlede produktion af varer og tjenesteydelser - det såkaldte BNP Vi skal tilbage til 1984 for at finde et større underskud.

Viser det store underskud så ikke netop nødvendigheden af at skære i de offentlige udgifter og i velfærden, sådan som regeringen er i gang med?

Nej, underskuddet er netop en følge af EU's nyliberale politik, som både VK-regeringen og SRSF-regeringen har valgt at underlægge sig. Og de kommende lettelser af selskabsskatten vil ikke gøre underskuddet mindre, tværtimod.

Den nuværende økonomiske krise betyder lavere skatteindtægter og højere offentlige udgifter. Men det kun en del af forklaringen på det store underskud.

Underskuddet på de offentlige finanser er en følge af EU's nyliberale politik.

VK-regeringens ufinansierede skattelettelser fra før finanskrisens udbrud er en anden, men væsentlig del af forklaringen. Disse skattelettelser førte i 2010 til et beregnet  underskud på statsfinanserne, der var større end EU tillader.

Ifølge EU’s budgetkrav må underskuddet i et år ikke være større end tre procent af BNP.

Overskridelsen førte i 2010 til et sparekrav fra Bruxelles: Inden udgangen af 2013 skal balancen på de offentlige finanser - altså forholdet mellem de årlige indtægter og udgifter - være forbedret med 24 milliarder kroner.

Hvordan det skal ske, er der i samarbejde med EU-kommissionen blevet lavet detaljerede planer for. Heri indgår forringelsen af efterlønsordningen, af dagpenge og kontanthjælp, af førtidspension og fleksjob, af SU - og af de offentligt ansattes løn- og arbejdsforhold. Kort sagt hele det arsenal af “reformer”, vi har set over de seneste år.

Ironisk er det et af sparekravene, som nu igen får underskuddet til at blive større end EU-grænsen på tre procent af BNP, nemlig efterlønsreformen.

Tilbagebetalingen af de indbetalte efterlønsbidrag har nemlig i 2012 lænset statskassen for 28,5 milliarder kroner. Var den EU-dikterede efterlønsreform ikke blevet gennemført, ville underskuddet for 2012 altså være langt mindre.

Blæst om storskalalov skaber usikkerhed i Grønland

Interessen for de grønlandske råstoffer er faldet efter at den nyvalgte landsstyreformand har lagt op til en hårdere beskatning på råstoffer.
Læs mere [DR Online]

DR: Partifæller lækkede vækstplan for at skade minister

Regeringens plan om at lette selskabsskatten skulle ikke være lagt frem før kontanthjælpsreformen, lyder det

DR: Partifæller lækkede vækstplan for at skade minister

Regeringens plan om at lette selskabsskatten skulle ikke være lagt frem før kontanthjælpsreformen, lyder det.



Det var slet ikke meningen, at regeringens vækstplan skulle have været offentliggjort, da den blev det. Men partifæller valgte at lække oplysningen for at skade beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

Nødvendigt opgør med blålyset

Enhedslisten har nu besluttet, at partiet vil stemme imod aftalen med kommunerne om næste års økonomi, som er en væsentlig del af regeringens vækstplan.

Det er en logisk konsekvens af, at regeringen har valgt at føre blå politik. Den vil beskære velfærden i kommunerne med 2,6 milliarder. Samtidig giver den skattelettelser til aktionærerne.

Oppositionspartiet kan naturlivis ikke give en blankocheck til Helle Thorning-Schmidts regering. Tiden er nu inde til at sige fra over for regeringens katastrofekurs.

Regeringen kan imidlertid uden problemer gennemføre sine borgerlige reformer sammen med Venstre. Deres økonomiske tænkning er ens, og retningen er dikteret af EU’s finanspagt.

Så hvad gør vi nu, Danmark? Svaret ligger uden for Christiansborgs mure.

Enhedslisten kan naturlivis ikke give en blankocheck til Helle Thorning-Schmidts regering.

Der er brug for et folkeligt pres for en mere solidarisk politik og et opgør med den hovedløse nyliberale kurs. En politik, der gør op med EU’s diktater og sender regningen for krisen tilbage til finansspekulanterne og storkapitalen.

Det kræver, at fagbevægelsens ledere – hvoraf to optræder i dagens avis – dropper deres blinde støtte til regeringens blålys og begynder at repræsentere de folk, der har valgt dem.

Der er lang vej endnu. Mange har mistet troen på reel forandring, efter at de blev svigtet af den regering, de selv havde stemt til magten. Samtidig truer krisen og nedskæringspolitikken med at slå dybe revner i vores samfund.

I andre lande i Europa går hundredetusinder på gaden mod den nyliberale kurs. Der er vi endnu ikke i Danmark, og det er der flere grunde til.

Men der breder sig en forståelse af, at regeringen i det store hele viderefører Lars Løkkes politik. Det er det første skridt for at kunnne handle. Set i det lys er Enhedslistens ultimative afvisning af Kommunalaftalens nedskæring rigtig.

Det er nu vi skal mobilisere gode kræfter i fagbevægelsen, blandt de arbejdsløse, studerende og hos alle andre, der betaler for EU’s og Thornings såkaldte reformpolitik. Den går i al sin enkelhed ud på at gøre de rige rigere og knuse den universelle velfærd, det har taget 100 år at tilkæmpe sig.

Vrede studerende: Reform er en spareøvelse

Reform er en spareøvelse, som skal finansiere skattelettelser til erhvervslivet.
Læs mere [Avisen.dk]

Socialdemokratiet STÅR til højre

Socialdemokratiet er i krise. Det står vist klart for de fleste, efter at vi de sidste dage har set en række S-borgmestre undsige partiformand Helle Thorning-Schmidt.

Nu har finansminister Bjarne Corydon kastet yderligere brænde på det bål ved at udtale til magasinet Ræson, at "det er afgjort forkert at forstå Socialdemokratiet som et venstrefløjsparti".

Udtalelsen har fået andre socialdemokrater op af stolene - fra partiets grand old lady, Ritt Bjerregaard, til forkvinden for DSU, Camilla Schwalbe, samt en række folketingskollegaer. Alle ønsker de at placere Socialdemokratiet til venstre i det politiske billede - i hvert fald af hjertet - som den tidligere statsminister Anker Jørgensen engang sagde det.

Man kan næppe betvivle, at mange socialdemokrater ønsker, at partiet skal placere sig mere "til venstre". Spørgsmålet er dog, om det overhovedet giver mening at tale om en højre-venstre skala, for hvor er midten i dag?

Corydon har sluppet katten ud af sækken - men han har desværre ret.

Socialdemokratiet har sin historiske oprindelse i arbejderbevægelsen og har også haft socialismen indskrevet på sin fane. Det var i mange år et klassisk reformistisk parti, som ønskede - gennem reformer  og i fordragelighed med storkapitalen - at gennemføre forbedringer for arbejderbefolkningen, blandt andet gennem opbygningen af velfærdsstaten.

Det er imidlertid en position, som partiet gradvist har forladt siden 1990'erne. I stedet blev nyliberalismen en central inspirationskilde for den socialdemokratiske ledelse omkring Poul Nyrup. Den udviklinge har taget yderligere fart under Helle Thorning-Schmidt. I virkeligheden har den nuværende S-ledelse samme ideologiske inspirationskilde som Venstre.

Kernen i nyliberalismen er, at markedskræfterne skal have mere magt i samfundsøkonomien, og at staten, altså den offentlige sektor, skal være mindre. Derfor fremmer partiet privatisering, udlicitering, markedsgørelse, skattelettelser...

Corydon har sluppet katten ud af sækken - men han har desværre ret. Nyliberalismen er det modsatte af de værdier, som arbejderbevægelsen traditionelt har kæmpet for. Socialdemokratiet STÅR til højre.

Røde skattelettelser gavner de højtlønnede

Både skattereformen, finansloven og den seneste vækstplan forgylder den bedst stillede del af...
Læs mere [metroXpress.dk]

Skattelettelser gavner højtlønnede

Både skattereformen, finansloven og den seneste vækstplan forgylder den bedst stillede del af middelklassen, viser en ny analyse udarbejdet af revisions- og rådgivergiganten Deloitte, skriver Politiken.

Regeringen skærer arbejdsløse væk

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen mener, at de nye arbejdsløshedstal, der blev offentliggjort i går, beviser at arbejdsløsheden nu har været stabil i et par år.

Men bag det officielle tal, der viser et fald i antallet af arbejdsmarkedsparate dagpenge- og kontanthjælpmodtagere på 3.100 personer i januar, gemmer der sig langtfra en "stabil" situation, men en ren massakre på de langtidsarbejdsløse.

Tallene dækker nemlig over, at omkring 5.000 arbejdsløse i årets første tre uger mistede retten til dagpenge - mens antallet af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kun steg med 700. Så faldet i antallet af dagpengemodtagere skyldes ikke, at de er kommet i arbejde, men at de er blevet skåret væk fra den officielle statistik, fordi de hverken er dagpenge- eller kontanthjælpsmpodtagere længere!

Regeringen er ved at beskære arbejdsløsheden - ved at skære de arbejdsløse væk fra de officielle statistikker!

De er nu overladt til konens eller mandens forsørgelse. Med Mette Frederiksens kontanthjælpsnedskæringer vil også en eventuel bofælle skulle overtage forsørgelsen, når dagpengene stopper, uanset om man er gift eller ej. Regeringen er altså ved at beskære arbejdsløsheden - ved at skære de arbejdsløse væk fra de officielle statistikker!

Regeringen forringer  vilkårene for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne i en sådan grad, at de er parat til at acceptere selv de usleste løn- og arbejdsforhold for at overleve. Samtidig bruger regeringen milliarderne fra nedskæringerne til skatte- og afgiftslettelser til de mest overskudsgivende virksomheder som Mærsk og Novo Nordisk. Officielt i håb om, at de vil ansætte nogle af dem, regeringen med dagpenge- og kontanthjælpsreform nu kaster ud i økonomisk kaos.

Dette kaos bliver ikke mindre af, at de tal for dansk økonomi, der også blev offentliggjort i går, viser, at krisen fortsætter med fuld styrke. Det danske bruttonationalprodukt - den samlede produktion af varer og tjenesteydelser - faldt fra tredje til fjerde kvartal i 2012 med hele 0,9 procent. Det er et større fald end i det kriseramte Italien.

Der bliver sandsynligvis rigtig mange langtidsarbejdsløse at skære ud af statistikkerne i løbet af 2013.

Venstre-ordfører: Jeg er ikke ude på at reformere brevduestøtten

Regeringen har ikke alene travlt med at forsvare sine store politiske udspil om SU, kontanthjælp og selskabsskat. Oppositionen har også spørgsmål om brevduer
Læs mere [DR Online]

Dansk Folkeparti ser skeptisk på vækstplan

Regeringen zigzagger ved at sænke selskabsskat, før reform er færdig, siger DF's leder Kristian Thulesen Dahl.
Læs mere [Avisen.dk]

Vækstplan skal skabe 150.000 private job

Danmark har siden 2008 været ramt af den internationale økonomiske krise, som har kostet 170.000 private job.

Den situation vil regeringen forsøge at rette op på med sin vækstplan "Vækstplan DK", der sammen med skattereformen, reformer af førtidspension og fleksjob og stramme offentlige overenskomster skal skabe 150.000 private job frem mod 2020.

EL siger nej til reform

Regeringen kan godt glemme alt om at få Enhedslisten med til at beskære kontanthjælpen, når den har forringet førtidspensionen og givet skattelettelser til de rigeste danskere.

Regeringspolitikere ændrer holdning til kontanthjælp, boligjobordning og selskabsskat

S-R-SF-regeringen vil lave en reform af kontanthjælpen, genindføre boligjobordningen og sænke selskabsskatten.
Læs mere [DR Online]

Mette F: Kontanthjælpsreform ER S-politik

Beskæftigelsesministeren forsvarer sin reform, der skal finansiere skattelettelser til erhvervslivet