You are here

Siden hvornår har EU haft moms og dermed skattepolitik som fælles ansvarsområde ?

Politiken referer idag Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy for følgende:

Præsidenten for Frankrig, som bliver EU's næste formandsland, foreslår, at momsen bortfalder, når olieprisen går amok.

Sarkozy til kamp mod høje oliepriser (Politiken.dk)

Jeg kan på Folketingets EU-oplysnings hjemmeside umiddelbart finde frem til et væld af artikler om skatter, bl.a. denne om "gensidig bistand mellem medlemsstaternes myndigheder inden for området direkte og indirekte skatter". Desværre får jeg en fejlbesked, når jeg prøver at få selve direktivet frem via: Rådets direktiv 2003/93/EF af 7. oktober 2003 | Via Grundnotat om direkte og indirekte skatter (Folketingets EU-oplysning)

Selve det ovenstående direktiv fra 2003 skulle forhindre momssvig og sikre det indre markeds funktion.

At nationale momser på olie skulle falde under bestemmelserne for det indre marked undrer mig en lille smule. Det anser jeg nemlig som et national anliggende, som de enkelte stater selv frit kan fastlægge. Det er i Danmark en del af fundamentet i velfærdsstaten.

At der iflg. Nyhederne kl. 19 og CNN skulle være noget, som "der skal være enighed om blandt EUs regeringschefer", sagt af Nicolas Sarkozy (citeret efter hukommelsen). Det betyder for mig, at det er et mellemstatslig samarbejde. Det indikerer, at det ikke handler om reglerne for det indre marked.

Men om jeg lige kan finde frem til den nål i EUs væld af tekster.

Jeg vil prøve, at grave videre og vende tilbage på et senere tidspunkt.