Info om EUs bøvl med cookies

Denne blog benytter cookies & latterlige EU har bestemt, at du skal informeres om cookies.

Det kan du gøre her i / Politik om personlige oplysninger

Der er åbenbart ikke grænser for EUs detailregulering. Det næste bliver vel censur...

om Denmark Online (gammel side)

Hej og velkommen,

Jeg er din vært på disse sider og hedder Flemming Leer Jakobsen. Jeg sidder i Vejle og blogger. Jeg har stillet sider til rådighed for Borgerlisten i Vejle, som jeg er medlem af.

Hvor der ikke står noget, er det undertegnede der er skribent.

Selve formålet med siden er dels at give et tværsnit over forskellige emner, så du kan tilgå dem rimeligt hurtigt. Og også selv give mig et værktøj til at holde øje med de emner, som fanger min interesse.

Mission: At fremhæve og fastholde væsentlige emner i informationsstrømmen. Fokus er på socialpolitik, aktivering og tendenser i samfundet.
Under stadig opbygning og forbedring. Oprettet 31. juli 2005.

Du kan finde artikler og en blog om forskellige emner. Jeg har også et par ting, som jeg vil undersøge fra tid til anden. Det er nok mest om politik og dens afsmittende virkninger på folks hverdag. Ting, som du og flertallet i Danmark sandsynligvis finder kedelige. Men de har indvirkning på alles hverdag i større eller mindre grad. Så de er i bund og grund væsentlige.

Hvis du har et link eller noget, som du synes er interessant. Så kan du kontakte mig på min kontakt formular. Du kan også benytte dig af RSS feed her fra siden.

Om min interesse
Min interesse for politik stammer fra da jeg for første gang blev provokeret af omafstemningen ved folkeafstemningen d. 18. maj 1993. Det førte til at jeg blev aktiv i først JuniBevægelsen og senere Demokratisk Fornyelse. Jeg var ved valget i marts 1998 opstillet i Kolding kredsen og fik ialt 35 personlige stemmer. Og tak for den tillid. Siden hen var jeg aktiv i Vejle Mod Racisme og stod for at opbygge deres hjemmeside. Desværre er Vejle Mod Racisme idag nedlagt.

Jeg har bl.a. været FN-soldat i Dancon/Untag i Namibia i 89-90 og er tidligere selvstændig. Jeg var første gang på nettet i oktober 1997.

Andet
Kontakt mig, hvis du mener at indhold fra RSS-feeds og copyright krænkes. Eller som tidligere nævnt har input eller eventuel kritik af sitet.

Min blog er omfattet af lov om ophavsret, men brug af RSS feed er selvfølgelig tilladt. Omtale af indlæg med kildeangivelse er også tilladt.

Indhold fra syndikerede RSS feeds tilhører forfatteren/hjemmesiden og stilles gratis til rådighed. Links til indhold fra 3. parts hjemmesider er uden for mit ansvarsområde.

Indtastede email adresse(r) bliver ikke solgt eller videregivet til andre. Jeg ved, hvordan det er at modtage tonsvis af spam mails. :/ - og jeg er træt af spammails. Jeg vil prøve at besvare mails, så hurtigt som muligt. Kommentarer er modereret for at forhindre spambots og er ikke for at censurere noget. Der er frit slag.

Hvis du har et link eller et emne, som du mangler så send et forslag.

Sitet benytter Drupal.org frigivet under GNU GPL licens.

Jeg håber, du nyder dit ophold her. Det vil jeg ihvertfald.

Spred Glæde...trods alt :/

I am blue cheese!
Cheese Test: What type of cheese are you?
Set på rabarber.dk

bi-intervenient i retssagen imod Fogh
Jeg er bi-intervenient (støttesagsøger) i Grundlovssagen imod Anders Fogh Rasmussen vedr. Irak krigen 2003 sammen med Grundlovskomiteen af 2003. Mit gæt er, at der er omkring 2500 personer, som er støttesagsøger i sagen. (12. december 2005). Jeg vil gerne opfordre dig til, at gøre det samme. Det koster kun Kr. 200,- og medfører ingen forpligtigelser vedr. sagen som udgifter eller fremmøde. (Jeg var også med i Grundlovskommite ´93 sagen som bi-intervenient sammen med 777 andre). Det gjorde slet ikke ondt. ;)

Sidst revideret 9. februar 2007 - rettet link til Grundlovskomiteen 2003